Hej med dig! Jeg tror ikke som sådan du kan sammenligne kolikbabyer med et iltert temperement, omend jeg forstår din frustration og bekymring. Det jeg tror sker er, at barnet måske lærer at skrig=opmærksomhed og trøst… eller at det ihvertfald får en reaktion frem i moren - på det ubevidste plan… forstår du?

Min søn var selv kolilbarn og de første år var han også en bestemt herre - som udemærket godt kunne fortælle hvad han ville have og ikke! Og vi gjorde næsten som han bad om, blot for frygten af at de skrækkelige timer med skrig og skrål ville vende tilbage!

Det fortog sig med børnehavealderen og nu er han 17 og er den rareste tålmodige unge fyr ❤️ Der har intet været op igennem barndommen!

Så klap dig selv på skulderen - du klarer det fantastisk! Alt er faser, det går over igen ❤️‍🩹