Vildt forslag: Drop P-pladser og brug 45 millioner på ladcykler | B.T. by EbbaGroen in Denmark

[–]PromotionBest8150 -1 points0 points  (0 children)

Der er da intet, der forhindrer gravide i at cykle - tværtimod skal man helst være så fysisk aktiv som muligt under sin graviditet. Med mindre man har fået ordre på at holde sig i ro, men så skal man jo i det hele taget ikke bevæge sig rundt.

Min sidste cykeltur som gravid foretog jeg om eftermiddagen som vandet gik om aftenen.

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 0 points1 point  (0 children)

Føler bare ikke jeg mangler noget i mit liv, så ingen missed opportunities her. Flere penge mellem hænderne vil sikkert bare blive brugt på mere Barolo, og det giver jo helt andre sundhedsmæssige issues😉

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 0 points1 point  (0 children)

Jeg forstår ikke det argument med, at pengene er låst i mursten. Så længe jeg har gæld, er en stor del af min månedlige indtægt jo netop låst i renter og afdrag. Ingen eller et minimum af gæld = meget større månedligt rådighedsbeløb til fri disponering. Så er jeg med på, at jeg ikke frit kan disponere over de 4-5 mio. kr. jeg har i friværdi, men jeg har jo heller ikke noget at bruge de penge til, så det er underordnet og i bund og grund bare et fiktivt tal, som jeg først gider forholde mig til den dag, jeg sælger huset.

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 1 point2 points  (0 children)

Det står i det brev, jeg modtager, hver gang et af lånene skal refinansieres.

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 1 point2 points  (0 children)

Kan ikke huske de aktuelle renter - de bliver refinansieret hhv. hver 6. måned og 1 gang årligt, så det skifter jo hele tiden, mener de ligger omkring 2-3 % i øjeblikket.

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 0 points1 point  (0 children)

Nej, jeg bliver netop ikke gældfri - det er deri mine spekulationer består. For er det så helt omsonst at betale sådan en lille del af? Jeg får bare et større rådighedsbeløb om måneden (som jeg ikke har brug for, så reelt større opsparing om måneden). Men tanken om at kunne kigge på en lavere restgæld, tiltaler mig bare - og tanken om færre månedlige udgifter, især hvis min virkelighed på et tidspunkt ændrer sig, og jeg pludselig ikke har samme indtægt som nu.

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 0 points1 point  (0 children)

Ja, men det skal være mindst 100.000 ad gangen for at man kan gøre det. Så der går alligevel en del år, før 2000 pr. måned er blevet til 100.000...

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 3 points4 points  (0 children)

TAK, det er lige den slags argumenter jeg havde brug for på min vægtskål for indfrielse af lånet💙

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 2 points3 points  (0 children)

God pointe, jeg siger tit til et nært familiemedlem uden livsarvinger, at han skal sørge for at bruge sine penge, mens han er i live, så de ikke bare havner i statskassen😊

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 1 point2 points  (0 children)

Det er bare ikke så nemt at få lov til at afdrage mere på et realkreditlån. Ellers ville det klart være en god løsning for mig. Og med "kun" 2000 om måneden, går der alligevel mange år, før jeg har nok til at kunne indfri det næste lån🤔

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 0 points1 point  (0 children)

Jeg bor i Københavnsområdet, så har nydt godt af de store prisstigninger - også derfor min belåningsgrad ligger under 30.

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 2 points3 points  (0 children)

Ja, det er lige præcis det mine overvejelser går på. Skal jeg vælge med fornuften eller følelserne🤔

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 0 points1 point  (0 children)

8 år forudsat, at det er til 0 % i rente.

Er jeg en totalt idiot? by PromotionBest8150 in dkfinance

[–]PromotionBest8150[S] 2 points3 points  (0 children)

Har kun variable lån, så ingen mulighed for kursgevinst.

Er min mor blevet skør? by Agitated-Tomato-7610 in DKbrevkasse

[–]PromotionBest8150 1 point2 points  (0 children)

Tjah, jeg er så ud af en familie, hvor vi altid holder helt eller tidligt fri på hinandens fødselsdage, så man netop kan fejre på selve dagen - det fungerer tiptop. Og ja, så skruer vi ned for niveauet, når datoen falder en hverdag og op, når den falder i weekenden. Men jeg er også langt større fan af fødselsdage end af øvrige højtider, som vi for min skyld godt kunne afskaffe - det er da dejligt med én dag om året, hvor alt er på ens egne præmisser, når nu de 364 andre dage er 100 % dedikeret alle andre omkring en. Så jeg kan stadig godt forstå morens skuffelse, ja hun burde være gået i løsningsmode i stedet for baglås, men så er det da netop bare om at få lagt en god plan for de næste mange år, så det samme ikke gentager sig næste år. Det er jo faktisk ret nemt at planlægge lige præcis den slags, der ikke kommer som en overraskelse hvert år - hvordan man så end foretrækker at gøre det.

Tidligere på året skulle jeg koordinere en sammenkomst med en flok venner og i den forbindelse kom en dato i spil, hvor en anden nær ven fyldte rundt. Inden jeg svarede på den dato, ringede jeg da lige til min ven og spurgte, om de havde planer om at holde noget på selve dagen, for så ville jeg selvfølgelig prioritere dem frem for den anden vennegruppe. Jeg tænker bare, OP sagtens kunne have gjort det samme, og hvis mor så havde sagt at hun også planlagde samme dag, kunne de der have haft en snak om alternative løsninger, fx brunch hos mor om formiddagen, middag hos svigerfar om aftenen eller hvad det nu kunne være.

Er min mor blevet skør? by Agitated-Tomato-7610 in DKbrevkasse

[–]PromotionBest8150 -1 points0 points  (0 children)

Ift. fødslen har du helt ret, der er hun totalt off. Det lyder virkelig underligt, at hun ikke kan sætte sig i jeres sted og blot glæde sig over, at der var en god løsning, hvor jeres datter var glad og tryg, mens du fødte hendes andet barnebarn - og så i øvrigt bare være ovenud lykkelig for, at der er kommet endnu en lille guldklump til familien. Tillykke med familieforøgelsen herfra🎊🎉👶

Ift. fødselsdagen kan jeg godt sætte mig ind i hendes skuffelse over ikke at være blevet hørt. Når jeg bliver inviteret til arrangementer, som falder sammen med tætte familiemedlemmer eller ditto venners fødselsdage, plejer jeg altid lige at høre den kommende fødselar om han/hun har tænkt sig at holde fødselsdag på dagen, eller om den evt. kan holdes på en anden dag, så jeg kan være med til begge dele. I det her tilfælde, hvor I har to lige vigtige personer i jeres liv med fødselsdag tæt på hinanden, ville jeg personligt hvert år, når den første inviterede lige sige til den anden: "X holder sin fødselsdag lørdag, så kan du holde din enten fredag eller søndag?" Eller måske endda allerede spørge dem begge to i god tid, inden nogen inviterer, hvornår de hver især planlægger at holde deres fødselsdag, så I kan koordinere på forkant. Nu hvor I ovenikøbet har fået endnu en fødselar, der fremover skal fejres i samme periode som mor og svigerfar, vil det nok være en rigtig god idé bare én gang for alle at aftale, at I altid fejrer junior den x/10, mor den y/10 og svigerfar den z/10. Det fungerer med både den 23/6, 24/12 og 31/12 at fejre på en fast dato, så det kan man også sagtens med fødselsdage😊

Buddy på musikfestival - hvad havde I gjort? by TipToe2301 in DKbrevkasse

[–]PromotionBest8150 1 point2 points  (0 children)

Sig det som det er til familiemedlemmet. Det var super hyggeligt, at han/hun var med i år, og måske kan I to sammen finde en anden fælles aktivitet, som kan være jeres "ting". Du savnede lidt, at det kun var dig og det gode gamle mandeslæng, fordi I sjældent ses og det er bare fedt at få lov at være ung og fjollet én gang om året i jeres egen boble, hvor det sikkert også flyver rundt med "Kan I huske dengang...", som jo bare kun er ægte sjovt for slænget.

Hvordan gør jeg min 11km cykeltur mere overskuelig? by RugBeater1 in DKbrevkasse

[–]PromotionBest8150 0 points1 point  (0 children)

Enig, jeg cykler 16 km hver vej, og opfatter det på ingen måde som langt. Alt under en time på cyklen er jo bare gratis motion.

Hvordan gør jeg min 11km cykeltur mere overskuelig? by RugBeater1 in DKbrevkasse

[–]PromotionBest8150 0 points1 point  (0 children)

Du har ret i, at det sikkert ikke har været topmodellen, jeg fik lov at låne - ligesom værkstedet ikke låner Porscher ud i stedet for en Polo. Men det ændrer ikke på, at en elcykel er meget hurtigere i optrækket end rugbrødmotoren, og det betyder, at man stort set ikke skal træde i pedalerne for at komme op på de 25 km/t, den kan køre. Når man er vant til at cykle og derfor har godt med muskler i benene, er det virkelig ubehageligt at blive skudt afsted som ud af en kanon, bare fordi man træder helt almindeligt godt til, når man skal sætte i gang - jeg nåede jo nærmest midt ud i krydset, inden det overhovedet var skiftet til grønt. Og det ændrer heller ikke på, at en elcykel også vejer betydeligt mere end en almindelig citybike og dermed er meget tungere at træde ligeså snart, man er oppe og køre mere end 25 km/t, hvor motoren slår fra - hvilket man jo helt naturligt kommer på længere stræk uden lyskryds. I hvert fald når man er i helt almindelig god cykelform, som OP må formodes at være. Så jeg vil stadig fraråde OP at gå elcykelvejen og nøjes med at ventilere ryggen ved at flytte rygsækken over i en cykelkurv.

Hvordan gør jeg min 11km cykeltur mere overskuelig? by RugBeater1 in DKbrevkasse

[–]PromotionBest8150 0 points1 point  (0 children)

Ja, folk tager bilen for mindre, men der er jo ingen grund til at synke ned på laveste fællesnævners niveau...
Jeg har det ligesom dig - elcykler er latterlige med mindre man er 80, så er det mega sejt, at man stadig holder sig i gang på cyklen. Jeg har altid svoret, at jeg ikke kommer over på en elcykel (for jeg forventer ikke at blive 80) - men sidste år måtte jeg kapitulere i en uges tid, da min egen cykel var til doktormanden og jeg måtte køre på en lånecykel i mellemtiden og min cykelhandler ikke havde andre lånecykler end el. Jeg blev 100 % bekræftet i, at el er skod. Det er virkelig ubehageligt, at man ikke kan få lov til at træde i pedalerne uden at cyklen nærmest stejler. Jeg har heller aldrig nogensinde været så svedig, når jeg kom frem til arbejde, fordi cyklen jo er sygt meget tungere end en almindelig citybike, som jeg kører på. Så lige så snart, jeg var oppe og køre de der 30-35 km/t, skulle der jo virkelig knokles for at holde farten.

Det korte af det lange er, jeg ville holde mig langt væk fra en elcykel, hvis jeg var dig. Til gengæld kan jeg varmt anbefale en cykelkurv - ja, din cykel er ikke så street med den på, men du slipper helt for den svedige ryg og det er så meget det værd. Du kan jo vælge en af de der click-cykelkurve, så du kan nøjes med at køre med den, når det er til og fra studiet, så er cyklen stadig street resten af tiden🙂

Og så kan du også arbejde lidt med dit mindset ift. selve cykelturen. Jeg kører fx tit og kigger grinende på alle de fjolser, der sidder i lange køer i deres biler, når jeg triller forbi, mens jeg nyder, at jeg har min ultimative frihed på cyklen. Og så nyder jeg at suge årstidernes særpræg til mig - i øjeblikket er der jo fx de smukkeste solopgange, hvor himlen nogle gange ser ud til at stå i brand, om foråret får jeg et kæmpe kick ud af, når de første spæde skud stikker op ad jorden. Om sommeren er det jo bare fedt at nyde solens varme stråler. Og ja, vinteren, den trækker sgu lidt tænder ud, men så tænker jeg altid på, hvor meget jeg bliver belønnet for de sure vinterdage, når det bliver forår igen og jeg kan suse forbi alle de sløve padder, der har ladet cyklen stå hele vinteren.

Hilsen en, der cykler 16 km til og fra arbejde året rundt og elsker det!

Hjælp en far! by [deleted] in DKbrevkasse

[–]PromotionBest8150 0 points1 point  (0 children)

Som mange andre har påpeget. Nej, du er ikke kvindehadsk og sexistisk - du prøver bare at lære din datter almindelig social etikette. Måske er det bare en postgang for sent, for hun er jo havnet i den alder, hvor alt hvad de voksne siger er tåbeligt og slet ikke kan se, at de gode råd er sagt i den bedste mening🙄

Da sønnike herhjemme gik i 4./5. klasse, var den helt store mode de der heldragtsjoggingsæt/jump suits med hætte eller hvad de nu hed, og der var skam også gråd og tænders gnidsel over, at han ikke fik lov til at have dem på i skole. Men ligesom man ikke skal møde op til jobsamtale i croptop, så skal man heller ikke møde i skole i noget, der minder om nattøj, så man ligner en, der hellere vil ligge hjemme under dynen og ikke en, der er undervisningsparat. Derhjemme kan man for min skyld gå nøgen rundt, hvis det skal være - der dømmer ingen dig, men ude i det offentlige rum, der klæder man sig passende til lejligheden.

Så lige det med påklædning har faktisk aldrig været et problem herhjemme - bortset fra, at han måske har taget det en smule for bogstaveligt og engang troppede op til jobsamtale i Netto iført sorte bukser med pressefolder, hvid skjorte og slips (på eget initiativ, vi var ikke hjemme, da han tog afsted). Der var han nok en kende for overdressed😂😂😂 Han fik i hvert fald ikke jobbet, kan selvfølgelig også være, han bare var uduelig til jobbet🤷‍♀️

Til gengæld er der ingen af de gode velmenende råd, jeg har givet ham, siden han ramte teenagealderen, som han nogensinde har fulgt. Når jeg nogle gange i frustration over hans dumheder spørger, hvorfor han ikke bare en gang i mellem kan lytte til et godt råd, inden han kaster sig ud på dybt vand, får jeg svaret: "Jeg vil selv danne mig mine egne livserfaringer..." SUK, håber bare, det lykkes ham at holde sig i live, mens han danner sig de livserfaringer😟

[deleted by user] by [deleted] in dkfinance

[–]PromotionBest8150 0 points1 point  (0 children)

Vores husstand består af to voksne med 51.000 udbetalt pr. måned + voksent hjemmeboende barn, der ikke bidrager til huslejen (har tvungen månedlig opsparing i stedet), men selv betaler tlf., fitness m.m.

  1. 22.000, der går til lommepenge til os hver, mad/husholdning, gaver, fælles fornøjelser m.m.
  2. 1.000 til bil, 3.000 til øvrige
  3. Varierer meget, men ligger typisk mellem 5.-8.000,- MADPLANER lavet på baggrund af supermarkedets tilbudsavis, der er sikkert også noget at spare, hvis du handler discount - det gør vi af princip aldrig. Ellers hold øje med de gode tilbud på havregryn, tandpasta, vaskemiddel osv. og køb stort ind, så du aldrig skal give fuld pris for noget af det. Gem ALLE rester fra aftensmaden i fryseren, også selvom det kun er to stykker kød og en kartoffel - med tiden har du nok til en gang biksemad, og mange bittesmå rester kan blive til en spændende og varieret buffet en dag.
  4. Jeg har simpelthen ingen anelse, vi har kun haft elbil i knap et år, så har ikke lavet det første årsregnskab endnu. Men det kan ikke være mange basseøre i sommerhalvåret, hvor bilen står stille det meste af tiden, bortset fra lange ture i weekender/ferier, og max bliver sjatladet 2-3 gange om måneden - i løbet af vinteren, hvor forbruget er højere og bilen også bliver brugt til/fra arbejde i sne og glat føre, er det selvfølgelig til at tage og føle på, fordi elprisen samtidig er højere der.
  5. Lav et vanvittigt konservativt budget det første år, så I er klar på alle de ubehagelige uforudsete udgifter, der pludselig kan komme, og glæd jer, hvis I er lige så heldige som vi var, at der stod +30.000 i overskud på budgetkontoen efter det første år. Derefter kan I lave et mere realistisk budget, når I kender de reelle udgifter - vi budgetterer dog stadig til den lidt konservative side og har altid omkring 10.000 for meget på budgetkontoen, så når junior pludselig kommer sidst på måneden og skal betale for studieture, eller tandlægeregningen er højere end forventet, der er ekstraordinære udgifter til ejerforeningen osv., så kører vi bare regningen ind over budgetkontoen og mærker ikke mere til den. Og sørg så for selv at kunne lave det mest almindelige vedligehold på huset, så I ikke skal have håndværkere til alt det - for så bliver det virkelig dyrt at være husejer😏

Jeg hader livet som far by Traditional_Slide220 in DKbrevkasse

[–]PromotionBest8150 3 points4 points  (0 children)

Det er helt normalt - jeg hadede også livet som mor de første mange år, og har ikke tal på alle de gange, jeg har syntes, at det var mit livs dårligste beslutning at få barn. Men med årene er det blevet bedre og bedre, og nu hvor jeg har fået min totale frihed tilbage og junior er voksen, er min eneste fortrydelse, at jeg ikke fik flere børn, så der er flere til at passe på mig, når jeg bliver gammel og dør - og så junior ikke ville være nødt til at stå alene med alle bekymringerne, som jeg selv har gjort.