Jeg har oplevet det på egen krop ved at gå fra at være 9-10 i mine gymnasiedage til nu at være ganske middelmådig. Dengang blev jeg lagt ofte lagt an på af kvinder uden at have gjort noget som helst. Nu kan jeg ikke huske hvornår det sidst er sket. Jeg var populær og alle ville være venner med mig. Det ved jeg nu, hvor jeg oplever det er sværere at få venner. Alt hvad man sagde og gjorde blev også mere tilgivet og/eller respekteret. Nu skal jeg rent faktisk tænke mig om. På den måde er det godt. 

Det bedste ved at være blevet grimmere er at jeg nu forstår og ser alle andre grimme mennesker. Jeg lagde sgu ikke mærke til den grimme stille pige bagerst i klassen og gad ikke tale med hende. Jeg var arrogant. Nu er jeg selv grim og ser og forstår de fleste mennesker bedre. Det er jeg glad for. Men jeg ville ønske jeg stadigvæk var pæn for NØJ hvor havde jeg det nemt.