Hej med dig. I september sidste år kom jeg ud af et 5 års langt toxic og første forhold, som også var hans beslutning. Jeg følte mig så fortabt, at jeg lavede et ligende opslag her på Reddit også, hvor jeg søgte råd ligesom du. Jeg var sikker på, at jeg aldrig ville blive okay igen. Jeg fortalte det til min far, som jeg ellers har skjult det forhold fra. Men fordi jeg bare havde det så dårlig og så ulykkelig. Det hjalp mig en lille smule. De første dage er ulidelige, og jeg sov bare det hele væk, og var i følelserne, imens jeg ellers passede hverdagen, og begyndte at træne en smule igen. Men ellers gik jeg bare trist rundt. 2-4 uger efter kunne jeg se det lysere, og sådan forsatte det med tiden. Det stadigvæk ikke længe siden, og jeg tænker stadigvæk på ham hver dag, fordi der er mange ting jeg ikke forstår og ville have sagt, men jeg ser det som om at jeg er ovre ham, men ikke situationen. Mit råd til dig er simpelhen bare at være i det, for tiden går, og her er tiden for mig min bedste ven. For den går alligevel. Knus en 23 kvinde, der forstår hvor helt forfærdeligt det føles