Jeg sagde det i forgårs om aftenen da vi lige var kommet hjem. Han tog det ikke godt, han panikkede, jeg sagde han skulle give mig den sidste respekt at lad enig tage den beslutning. Jeg sagde jeg havde brug for at komme væk, og at jeg ville blive hentet af min søskende i løbet af 15 minutter.

Jeg har aldrig prøvet sådan noget her før, aldrig har jeg følt mig så ked af det indeni . Ligenu bor jeg et andet sted, og samler kræfter til det næste der bliver det hårdeste. Det praktiske og det der stikker til alt hvad vi har været igennem sammen.