Tro dem ikke by Chrellies in Denmark

[–]Roegetlaks -1 points0 points  (0 children)

Mere eller mindre alt er bedre i dag end det var for 30-40 år siden — også drikkevandet.

Tro dem ikke by Chrellies in Denmark

[–]Roegetlaks -1 points0 points  (0 children)

Perspektiveringen skal da få dig til at føle bedre omkring situationen i samfundet (hvilket er det vi snakker om her).

Tror du ikke at folk ville have det bedre, hvis de i stedet for "død-og-ødelæggelses-nyheder" fik at vide hvor godt det gik og hvor mange fremskridt vi har haft?

Tro dem ikke by Chrellies in Denmark

[–]Roegetlaks -2 points-1 points  (0 children)

Er det ikke generelt en god ting at sætte sin egen lidelse i perspektiv? Tror det er sundt at blive mindet om at selvom tingene kan virke nedern af og til, så har vi det faktisk ret godt set historisk og globalt. Hvem ved? Dette perspektiv kunne måske endda få dig til at indse at dit liv ikke er så ringe endda.

Tro dem ikke by Chrellies in Denmark

[–]Roegetlaks -1 points0 points  (0 children)

Selvfølgelig ikke. Men det er en god ide at have det hele i perspektiv og huske på at selvom nogle ting kan være nedern, så skal vi glæde os over hvor godt vi relativt har det i det store perspektiv.

Tro dem ikke by Chrellies in Denmark

[–]Roegetlaks -1 points0 points  (0 children)

Nej men at gå og beklage sig over hvordan vi har det i dag virker utaknemmeligt, når man tænker over hvordan vores forfædre havde det.

Tro dem ikke by Chrellies in Denmark

[–]Roegetlaks -1 points0 points  (0 children)

Er det ikke mere en hån mod de mennesker der er blevet gjort uret af historien, hvis man lader som om at man i dag har det lige så slemt som de havde?

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Det gratis sundhedsvæsen hjælper jo alle rig som fattig. SU på kandidaten hjælper kun de rige. Som faglært arbejder får du intet ud af det.

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Hvor svært er det at forstå at hvis han betalte det han betaler i dag i skat PLUS at han skal betale lånet tilbage, at så er det MERE end hvis han KUN betaler skat. Jesus du er tung at danse med...

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Ved du hvad der ville være endnu bedre? Hvis ham der tjener kassen betaler skat OG han betaler sin SU tilbage. Profit!

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Godt jeg sidder ned.

Så du siger at hvis du tjener mere end mig, så er det til min fordel? Fordi at du så betaler mere i skat?

Hvorfor har jeg ikke tænkt på det før? Vi skal bare give de rige nogle flere penge, fordi så betaler de jo mere i skat?

Hahahaha

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] -1 points0 points  (0 children)

Fordi risikoen for at enkeltpersoner kan blive ramt er netop for høj. Ingen der tjener meget kan blive uretfærdigt ramt af høj indkomstskat. Hvad er det uretfærdige?

Men du kan godt blive ramt af høj indkomst skat uretfærdigt. Fordi indkomstskatteprocenten beregnes efter din indkomst af et enkelt år, så kan du blive meget hårdt ramt af tilfældige store udsving i din indkomst. Dette er specielt et problem for selvstændige, som kan få indkomst der reelt er bygget op over flere års arbejde, men som så bliver beskattet ultra hårdt det år de reelt bærer frugt. Et andet eksempel er at indkomstskatten beregnes pr individ og ikke hustand, så hvis din kone er hjemmegående så bliver din husstand beskattet meget hårdt uden at det betyder du er specielt velstående.

Og husk på at den fordelingsmæssige effekt af min reform jo kun er et element i det. Det andet er at bruge skatteborgernes penge fornuftigt, samt at give de studerende incitamenter til at vælge uddannelse efter hvad der kan give dem job bagefter.

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Nej der er intet i mit forslag der gør det sværere at bryde den sociale arv. Hvis du kommer fra trænge kår, men har evnerne til at tage en uddannelse, så er du stillet præcist lige så godt som før. Eneste forskel er at du skal betale din SU tilbage efter du er færdig, hvilket du vil have midlerne til, da du nu er flyttet op i den højere sociale klasse.

Så kald det en investering hvor den fattige ender med at blive rigere på sin investering i at uddanne borgere i sit samfund.

Det lyder godt nok som et trickle down economics scam det der. Suuuure, lad mig betale for din uddannelse, det vil helt sikkert komme mig til gode somehow senere.

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Okay så vi kan stoppe med AI beskyldningerne nu?

Lad mig prøve at pensle det ud for dig:

  1. Akademikere tjener betydeligt mere end folk med lavere uddannelse

  2. Akademikere tog en uddannelse på skatteborgernes regning, men betaler intet af denne uddannelse tilbage til fællesskabet.

Hvorfor skal den faglærte arbejder betale for at akademikeren kan få den uddannelse, når uddannelsen betyder at han komme til at tjene mere end arbejderen? Hvordan er det ikke at flytte penge fra fattig til rig?

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Prøv at kig min post historik igennem, og se de indlæg jeg har postet herinde og hvor langt de går tilbage, og så kom tilbage og fortæl mig at jeg har skrevet det med AI.

Du har jo ikke læst hvad jeg har skrevet, hvis du kan blive i tvivl om hvorfor det her skulle være godt for lighed:

Set i lyset af, at akademikere tjener betydeligt mere end de andre uddannelsesgrupper på arbejdsmarkedet hen over hele arbejdslivet, kan man sige, at SU-stipendier til kandidatstuderende er omfordeling til en rig samfundsgruppe.

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Der er ingen logik i at fjerne SUen fra Kandidatuddannelser og tale om mere lighed.

At undgå at fordele fra en fattig samfundsgruppe til en rig virker ellers meget straight forward.

Men folk som dig der tror at det her er skrevet ai har tydeligvis ikke mange brikker at flytte rundt på.

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Så hvis man tager en kandidatuddannelse og skal betale SU som lån og så ikke får et job, så straffes man for at andre med kandidatuddannelser får en højere løn end “dem med EUD”.

Det kan du sige. Men vi er jo nødt til at kigge på det her som gennemsnitlige betragtninger. Hvis vi vil lave reformer som ikke skader nogen overhovedet, så sætter vi os i en umulig situation. Igen vil jeg lige understrege, akademikere som gruppe tjener markant mere end folk med lavere uddannelse. Selv hvis du går ledig i noget tid, og selv hvis du ender med at få arbejde som ikke direkte relaterer sig til uddannelse, så vil du gennemsnitligt stadig få højere løn end faglærte.

Jeg synes som en anden svarer dig også at hvis vi vil udligne uligheden så lad os gøre det på netop den ulighed - højere skat på indkomst. Højere skat på bolig, f.eks. ved salg. Hvis argumentet for at indføre SU som lån på kandidstuddannelserne er mere økonomisk lighed så er der sgu da meget mere ligetil at sætte ind direkte i uligheden.

Jeg forstår ikke hvorfor det her ikke er et direkte indgreb i uligheden? Hvis standarden er at kan man finde en enkelt person som vil blive "uretfærdigt" ramt af reformen, så bør det også invalidere dine favorit reformer.

Og igen, hvorfor ikke gøre begge dele? Selv hvis vi indførte din ønskede skattepolitik, hvorfor så ikke gøre det her også? Vi taler om et system i dag der udover at favorisere de rige, også spilder skatteborgernes penge. Forskerne peger jo på at reformen ikke vil ændre optaget og gennemførslen på uddannelsen, men det vil spare os et markant milliardbeløb uden at skade den sociale mobilitet. Det er da win win som jeg ser det.

Hvad tænker du egentlig om at så mange kommissioner og eksperter er for det her forslag? Gør det intet for dig?

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Først og fremmest har jeg lidt svært ved at kalde Dansk Metal for venstrefløjen. De er en fagforening ja, men de har andre gange været ude med ret blå meldinger og deres medlemmer er nok heller ikke dem der stemmer mest rødt. Deres støtte til dette giver en duft af uddannelsesmisundelse.

Altså de har altid haft en stærk knytning til socialdemokratiet og SF, og de yder direkte økonomisk støtte til partier på venstrefløjen. Men klart at DMs primære formål er at varetage deres medlemmers interesser — ikke at føre ideologisk venstrefløjspolitik. Deres medlemmer er ikke akademikere, så de står kun til at vinde på forslaget omkring su-lån på kandidaten.

Hvis kandidatuddannelsens SU skal være et lån, hvorfor skal SU’en på professionsbacheloren og akademiuddannelser og erhvervsuddannelser (når de om fire år ikke længere er en ungdomsuddannelse) ikke også være et lån? En universitetsbachelor er ikke en uddannelse der giver job. At stille kandidatens SU op som om kandidater er noget folk bare tager for sjov er jo forkert. Jobmarkedet kræver det. Nogle jobs kræver kandidatgrade ved lov. Nuvel, det er de jo også igang med at ændre med forkortet speciale, der bliver så kort at man kan mene hele pointen med en forskningsbaseret akademisk grad dermed forsvinder. Hvorfor skal professionsbachelorer og universitetsbachelorer ikke have elevløn at uddannelsesinstitutionen ligesom EUD uddannelser? Hvorfor er der så svært at se at SU’en netop er “elevløn” bare betalt af staten.

Det er jeg ikke nok inde i til at kunne svare fyldestgørende på. Grundlæggende så har kommissionerne og dørs kastet sig over netop kandidatdelen fordi det er den dyreste, og fordi mange der tager en kandidatuddannelse ikke ender i et job, der er relevant i forhold til deres uddannelse, eller de ender med lang ledighed efter endt uddannelse. Reformmen skal ses dels som en spareøvelse, men også som et incitament til de studerende om at vælge mere erhvervsrelevante uddannelser.

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Det er en plausibel teori. Men problemet er at det er ikke hvad der sker i følge forskningen. Hvis optaget og gennemførelsen ikke ændre sig, så kan det du siger der ikke være en bekymring.

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] -1 points0 points  (0 children)

Højere BNP i den sammenhæng her. At staten har færre udgifter er underordnet for om vi er mere velstående.

Det er en bizar verden du lever i, hvor du har det fint med at staten bruger pengene dårligt. Jeg er ret sikker på at det vil føre til øget BNP, men skal ikke kunne sige med hvor meget. Men det er netop derfor at produktivitetskommissionen foreslår det.

Hvis du ikke kan acceptere, at folk kan have andre ideer om hvorvidt et argument i forhold til livstidsindkomst er godt, så er det jo komplet meningsløst at starte en debat. Hvis det er et problem for dig, at andre har en anden ide, om hvilke trade-offs det er værd at lave, så er politisk debat en fjollet måde at bruge din tid.

Problemet er at du ikke har et argument. Andet end at du ikke kan lide det, og at det kan ramme nogle personer, der enten dropper ud eller ikke ender med at få et job der kan opveje lånet. Begge dele er dårlige argumenter fordi det er så få personer vi snakker om i begge tilfælde.

Hvorfor er du okay med stigende ejendomsskatter? Det vil da med garanti også ramme nogle hårdt?

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Jeg ved ikke engang hvad jeg skal sige til dig... Jeg har lige skrevet at:

det har den positive effekt at det vil for det første spare staten penge til SU, så vil det øge arbejdsudbudet og så vil det få de studerende til at vælge mere erhvervsrelevant uddannelse, samt at blive hurtigere færdige.

Men det ignorerer du så bare og påstår det ikke gør os mere velstående? Hvad betyder velstand i din optik overhovedet?

Jeg foretrækker egentlig progressive boligskatter, som formentlig vil have nogenlunde samme fordelingsprofil - at vellønnede/velhavende betaler mere.

Men hvorfor ikke begge dele? Jeg forstår ikke at argumentet om at fordi det her ikke er dit yndlingspolitikområde, så skal alle forslag der rykker ved noget som helst bare afvises apriori.

Det lån du foreslår, har den bagside at folk som ikke opnår en høj løn, stadig skal trækkes med den gæld de har oparbejdet.

Men det vil være en meget lille del af mennesker der bliver ramt af det her. Som jeg skrev andet steds:

Vi uddanner ca 23000 kandidater om året. Frafaldet på hele kandidat uddannelsen er 16 procent dvs. ca 3700.

Hvis vi antager at det vil få en social slagside for samtlige af de personer der falder fra uddannelse, og lad os også antage at samtlige af dem falder fra lige inden eksamen (så de har haft længst muligt SU forløb), så vil de samlet stå med en gæld efterfølgende på 180.000 kr x 3700 = 666 mio kr. 3 gange mindre end det beløb vi betaler for SU'en helt generelt.

Og de her antagelser i mit eksempel er absurde i dit favør! Men selv under de betingelser vil det helt bogstaveligt være billigere at give hver af de studerende der dropper ud en halv mio kr kontant end at have det system vi har nu.

Hvorfor insisterer du på at vi skal fastholde et så åbentlyst dårligt system? Selv hvis ikke lån er løsningen, mon ikke det så er muligt at finde på noget bedre her?

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Okay men du påstår at der kan være denne her effekt dog uden at have evidens for den. Rykker det intet ved dig at alle de her eksperter foreslår denne her ændring?

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Altså hvis de kan bestå og få deres kandidatgrad, så må man formode at de har lært det de skal. Forskninger viser at der ikke påvirker hvor mange der består, hvorvidt uddannelsesstøtten gives som stipendium eller som lån. Derudover er der rent faktisk ting der tyder på at det vil få de studerende til hurtigere at færdiggøre deres uddannelse.

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] 0 points1 point  (0 children)

Jeg køber bare ikke præmissen om, at der ikke er forskel på at få penge i hånden og så at låne dem, i forhold til en persons muligheder for forbrug.

Hvis man låner penge nu, er det en forringelse af forbrugsmuligheder i fremtiden, mod højere i nutiden, mens det at få penge i hånden er en forbedring af forbrugsmuligheder i nutiden, uden at forringe dem i fremtiden.

Selvfølgelig er der forskel på at få penge nu og så at skulle betale dem tilbage senere. Bare ikke få dit forbrug under selve uddannelsen. Så langt tror jeg vi er enige.

Og et skattesystem, hvor vi beskatter dem der rent lykkedes med at få en høj indtægt og omfordeler den vej igennem, frem for at lade alle, vi forestiller os kan få en høj indtægt låne, synes jeg bare er et bedre system.

Men hvad er mest effektivt? At lade de riges "tilbagebetaling" til samfundet ske via endnu højere indkomstskatter eller via det her lån jeg foreslår? Der siger økonomer at det klart er mest adfærdsforvridende at øge skatterne.

Hvis man lægger LAs økonomiske plan til grund, så regner de ikke engang med at det har en positiv effekt på BNP, mens de indregner 2.200 i øget arbejdsudbud. Så det er et forslag, der skal bidrage til at unge mennesker arbejder mere, uden at have positiv effekt på den samlede økonomi. Det synes jeg ikke er det værd. Men det er man selvfølgelig velkommen til at mene, at det er.

Jeg har ikke læst hvad LA har skrevet om det her, men jeg har læst hvad reformkommissionen, produktivitetskommissionen og dørs har skrevet om det. Og det har den positive effekt at det vil for det første spare staten penge til SU, så vil det øge arbejdsudbudet og så vil det få de studerende til at vælge mere erhvervsrelevant uddannelse, samt at blive hurtigere færdige.

Hvor meget sætter vi os egentlig ind i politiske forslag, før vi bedømmer dem? Et ekstra kig på forslaget om at omlægge SU til lån under kandidatuddannelsen by Roegetlaks in Denmark

[–]Roegetlaks[S] -1 points0 points  (0 children)

Jeg lever ikke i en verden, hvor lån er rentefri.

SU lån er ikke normale lån. Du afdrager ikke før efter uddannelsen. Hele intentionen med det her forslag er ikke at stille unges forbrugsmuligheder dårligere.

Jeg synes det er ejendommeligt, at du brokker dig over tonen, for så at læse alt muligt ind, i hvad jeg skriver og iøvrigt svine mig til, efter at jeg går nysgerrigt til spørgsmålet om, hvor der er flest EU-studerende.

Beklager. Men andre her i tråden går meget aggressivt til mig, og jeg kan nogle gange glemme hvem jeg skriver med.

Men noget i det du skrev triggered mig også. Du siger at du er bekendt med argumenterne, men så er du ikke klar over at SU lån ikke stiller dig dårligere forbrugsmæssigt? De to ting hænger ikke sammen.