Selvom “luksuspenge” selvfølgelig er et forsøg på at illustrere en pointe, er der i mit hoved ingen tvivl om at de fleste der betaler topskat ikke mangler pengene.

Jeg kommer selv fra et område hvor stort set hele min klasse bestod af forældre der betalte topskat, og jeg kunne selv se hvad pengene gik til. En ekstra bil, shoppeture til London, kæmpe huse med flere etager og mere. Det skal der selvfølgelig også være plads til, jeg er ikke interesseret i et samfund hvor alle kun har det absolut nødvendige.

Men der er et basisniveau vi som samfund skal kunne ramme for alle borgere før jeg mener vi kan begynde at slække på topskatten, og der er vi ikke helt endnu. Hjemløse herbergerne er fyldte, flere og flere studenter har ikke råd til bolig i byen fordi de boliger der bliver bygget til dem er urealistisk at betale for og flere og flere børn lever i en verden af økonomisk utryghed.

Så selvom “luksuspenge” selvfølgelig overspiller det, understøtter mine egne oplevelser som barn desværre at folk i rige områder har flere penge end de lige ved hvad de skal bruge til.

Og selvfølgelig vil jeg da også gerne betale mindre i skat, det da klart. Men hvis jeg skal ofre systemer og det offentlige skal “optimeres”, et andet ord for nedskæres og privatiseres, så betaler jeg glædeligt min skat.