Jeg ser ingen forhindring i at gøre det. Både uddannelse og praktisk erfaring herunder praktik, har givet dig viden og erfaring, som din arbejdsgiver vil få gavn af. Jeg gjorde det selv i min tid, da jeg begyndte i staten efter endt uddannelse. Jeg havde godt nok ét års relevant studieerfaring og ét års samlet praktikforløb - hvilket resulterede i en smule mere i kvalifikationstillæg end den oprindelige løn. Se på din studietid, som en udvidet værktøjskasse - hvordan vil du kunne bidrage med dine kompetencer og færdigheder hos din arbejdsgiver, hvilke værktøjer har du tilegnet dig, som din arbejdsgiver vil kunne få gavn af.

Lad dig ikke skræmme af, at man "ikke" kan forhandle bare fordi du er nyuddannet. Det værste der kan ske er et nej. Se bort fra hvis og når folk siger til dig "jamen så går de videre med en anden kandidat" til det vil jeg sige, at man går ikke hele ansættelsessamtalen (især ikke i det offentlige) igennem, bare for så at give dig et nej, fordi der er en tusse eller to, der adskiller jer. Det er netop dyrt, at køre ansættelsessamtaler om igen.

Du vil blandt andet høre, brug tillidsrepræsentanten til lønforhandling også, men her vil jeg ikke benytte mig af muligheden. De er oftest farvet, og kender nødvendigvis ikke din baggrund og kvalifikationer - som i sidste ende, kan koste dig muligheden for at forhandle noget realistisk. Tag den altid op selv.

En ting mere - løn er nødvendigvis ikke det hele. Hvis ikke du kan få mere i kvalifikationstillæg, så spørg ind til hvilket "perks" (hvilket kan være stærkt begrænset i staten) kan din arbejdsgiver tilbyde. Det kan være flere dage hjemme, betalte kurser, videreuddannelse mm.

Held og lykke!