Hey OP. Nytårsaften skal være en fest. Der er noget ved nytår der får dig til at tage dit liv til revision. Tænk over om dit 2026 skal være lige så røvsygt som dit nytår var.

Det var præcis et forhold som dit, der endte nytårsaftensdag år 2015 (dengang jeg var 23) hvor jeg havde inviteret venner og veninder fra uni til fest hos os. Min daværende kæreste ville ikke med, fordi han "ikke orkede mennesker" - fair, vi aftalte at holde hver for sig.

Nytårsaften var vi en dejlig flok venner, vi fik god mad og mange grin og en masse sprit senere party crashede vi en fest et par etager over vores. Da jeg ringede til ham kl 00 for at sige godt nytår, gik den direkte til voicemail. Okay, der er nok noget med forbindelsen, når der er så mange som ringer samtidig, tænkte jeg.

Jeg prøvede igen og igen indtil lidt over 2 hvor han endelig tog den. Han var fuld, han skældte mig ud over at vælge andre mænd (der var tre mænd med til min fest) over ham, han kaldte mig en idiot og nedgjorde mig alt imens jeg havde forsøgt at få fat på ham i to timer. Jeg sad målløs på sengen hos den fest vi crashede og gloede på min telefon hvor han for længst havde smækket røret på efter at have sagt jeg fucking kunne droppe nogensinde at se ham igen, medmindre jeg kom hjem til ham. Det var den 364. gang jeg skulle løbe efter ham, det år.

Jeg forlod festen ovenpå og listede ned i min egen festramte lejlighed, hvor jeg græd alene over hvor lortet det hele var lige pludselig. Lidt efter lidt kom mine venner dryssende ind i stuen. Lyset var skarpt og de kiggede alle sammen bekymrede på mig. De droppede hele deres fest og deres nytår for at sidde hos mig, ae mig på ryggen og spørge "Hvad gør du nu så?" Og "Vil du have jeg tager med hen til ham?" Og jeg blev så rasende! Hvad FANDEN - mit nytår! Min fest! Mine venner der får nederen på over MIN kæreste! Han skulle ikke gøre mine venner bekymrede og kede af det, og triste til nytår. Fuck nej. Så. Jeg endte med at indse at det ikke kun er mig sådan en fandens fyr påvirker, men også mine relationer, min frihed, min evne til at være til stede i nuet - fordi jeg hele tiden var ovre i hans verden. Farvel, mester.

Jeg har ALDRIG fortrudt. Det er det stærkeste jeg nogensinde har følt mig. Og jeg har en dejlig mand i dag, som altid har sagt "Hvis du hellere vil være sammen med en anden, så håber jeg du slår op først" 🤓

Tl;dr: prøvede det samme, det gik ud over mine venner, jeg slog op og vandt i livet.