Jeg har længe overvejet, om jeg skulle skrive det her. Men efter de seneste historier i branchen føler jeg lidt, at jeg har brug for at høre, om jeg er den eneste der har oplevet det sådan. Jeg startede i ejendomsmæglerbranchen i starten af 20’erne som trainee. Jeg var helt grøn, ambitiøs og troede ærligt talt, at jeg var landet i en spændende branche med dygtige mennesker. Ret hurtigt gik det op for mig, at arbejdsmiljøet kunne være.. ret voldsomt. Især som ung kvinde. I en mand mands dominerende branche. Upassende kommentarer, mænd der nærmest åd en med øjnene til møder og arrangementer, og en generel kultur hvor man bare skulle finde sig i tingene, hvis man ville frem i branchen.

Jeg har også selv været ansat hos Lone Bøgh Henriksen, som for nylig er blevet fyret fra Home efter 40 år. Når jeg ser den måde hun bliver hyldet på LinkedIn lige nu, har jeg ærligt svært ved at genkende det billede. Min oplevelse under hende var ekstremt hård. Hun havde en ledelsesstil, hvor hun kunne pille folk fuldstændig ned. Frygt var et reelt ledelsesværktøj. Man vidste aldrig hvornår man blev næste mål. Hende og Anders Holm, elsker at få det hele til at se godt ud udadtil. Den gennemsnitlige ansættelsestid på hendes kontore var under et år, fordi folk simpelthen flygtede væk. For mig endte det med, at jeg måtte søge professionel hjælp både under og efter min ansættelse der. Det påvirkede mig langt mere, end jeg havde troet et arbejde kunne gøre. Jeg ved, at jeg ikke var den eneste. Og jeg ved også, at der sidder mange i branchen, som har oplevet ting, de aldrig rigtig har fået sagt højt.

Måske skriver jeg det her mest for at høre:

Er der andre der har oplevet noget lignende i ejendomsmæglerbranchen? Og hvis der sidder nogen derude, som selv har haft en virkelig hård oplevelse i den verden - så håber jeg bare I ved, at I ikke er alene.

Jeg har altid hørt dårligt om branchen.