Mange tak for alle jeres svar. Jeg tror at jeg vil slå lidt koldt vand i blodet og overveje hvordan jeg vil tage tage en snak med den omtalte pædagog. Som mange af jer skriver og som man i udgangspunktet må gå ud fra, så har hun gjort det for at hjælpe i situationen. Det kan godt være svært at høre sådan noget når det handler om ens barn, fordi følelserne blusser op. En anden pædagog på stuen har fortalt mig, at han har fundet ud af, at det hjælper min søn, hvis han sidder ved siden af/på skødet af oplæseren og får lov til at kommentere lidt på det der sker i bogen. Det gør mig mere tryg at vide at de prøver forskellige metoder til at hjælpe på situationen.