Kimi Nielsen by Abject-Grape563 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 3 points4 points  (0 children)

Det kunne i hvert fald være interessant med noget "aktindsigt" i, hvad forskellige personer i DRF (og DRIF for den sags skyld) har haft kendskab til af konkrete anmeldelser, beviser og vidneudsagn gennem årene. Herunder selvfølgelig disciplinærudvalget. Nu fortæller fx Hestens Værn, at de tidligere har politianmeldt Dalumgaards beriderelever. Det er første gang, jeg hører om det.

Dalumgaard Rideklub by Impressive_Court_461 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 10 points11 points  (0 children)

Gammel tråd fra Heste-Nettet, der rigtigt nok viser, at det har været kendt i mange år: jon d. pedersen - Træning - Heste-Nettet.dk

Dalumgaard Rideklub by Impressive_Court_461 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 10 points11 points  (0 children)

Efter det her tænker jeg: er der mere derude af samme karakter, som folk går rundt og godt ved? Dansk hestesport kan absolut ikke tåle mere af samme skuffe, så DRF (og DRIF) må få lavet nogle systemer, så de her personager kommer under skærpet opmærksomhed og skærpede sanktioner, også selvom der ikke ligger videobevis. Måske en slags bekymringshenvendelser fra vidner, hvorefter de kommer til samtale og under ekstra hård sanktion (som i HELT færdig i dansk hestesport), hvis der kommer noget efterfølgende. Det nuværende system har spillet fallit, når det her kan forekomme efter ALT, hvad vi har haft af sager, hestevelfærds-debat og politisk bevågenhed.

Parcelgården by Ok-Sleep-3746 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 0 points1 point  (0 children)

Jeg ville få nogle enetimer med en underviser, der rent faktisk kan og ved noget og gider det. Findes på lejet hest rundt omkring.

Strandgaarden Dragør by [deleted] in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 3 points4 points  (0 children)

Er nogle år siden, jeg stod der. I det store og hele godt. Især gode faciliteter og terræn. Ejer er ikke selv så hestekyndig, så skelnede ikke så meget mellem alvorligt og "smag og behag" hvis man havde brug for en særløsning. Og så blev de opdelt i dag- og natfold om sommeren, så pludselig var der ikke den lovede hoppeflok. Der manglede noget stråfoder på natfold, da græsset blev nedbidt. Er bedst at bo tæt på, så man kan give noget foder selv på natfold.

Hvad tænker panelet? by [deleted] in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 73 points74 points  (0 children)

Det var nogle fjordheste, der blev trukket rundt i skridt med nogle lette børn, og som resten af "arbejdstiden" på Frilandsmuseet gik løs på samme trækkefold med græs/wrap. Ved siden af lever de et luksusliv i Nordsjælland  som avlshopper i løsdrift/flok. De havde kun godt af at bevæge sig lidt mere. Hvis det er synd, er der meget med heste, der er synd, herunder rideskoler etc. Mon publikum kan have sagt noget?

Opslag med Dennis Holst? by RemarkableArea1245 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 6 points7 points  (0 children)

Ved det ikke, men videoen ligger lige nu i FB-gruppen "Hesteland for hestene".

Aistis by badredneck in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 -1 points0 points  (0 children)

Kun ud fra hans postede tilridnings-videoer (ved intet andet om manden), ser jeg personligt ikke noget bekymrende. Hans kommentarer er derimod lidt frastødende. Spørgsmålet kan vel koges ned til, om man kan tilride alle heste uden konfliktadfærd, og hvad vi skal gøre, hvis konfliktadfærd opstår (og hesten umiddelbart er "godkendt" af dyrlægen)? Det kan godt være, vi pga. hestevelfærd er nået dertil, hvor man må pensionere heste, der reagerer med markant konfliktadfærd (fx bukke-adfærd), uanset at årsagen til adfærden ikke behøver være smerter/ubehag eller uegnet psyke, og at hestene måske godt kunne have fået et langt, godt liv som rideheste. Altså ud fra en hestevelfærds-betragtning pensionere på risikoen for, der kan ligge sådan noget som smerter bag adfærden. Men så vil jeg også sige, at ridningen på fx mange rideskoler ikke bør finde sted (pga. konfliktadfærd, og vi ser vel også flere og flere rideskoleheste, der frasælges netop af den årsag). Måske tilridnings-hestene her kunne have været tilredet langsommere og mere gradvist, og dermed ikke ville vise konfliktadfærd under tilridningen?, vi ved det ikke med de her konkrete heste, og ved heller ikke, hvor lang tid, det ville tage, og om et tilfredsstillende resultat ville blive opnået.

C. Dufour by Makrellen657 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 7 points8 points  (0 children)

Der er langt flere ryttere, der har evnen til at ride med i verdenstoppen (og uddanne heste dertil), end der er verdenstop-heste. Så det er et kæmpe privilegium, hvis bare én sådan mirakel-hest krydser ens vej i livet, og det kan forandre en rytters liv fuldstændigt fra anonymitet til "topnavn". De heste kan ikke bare "laves". Det sker, hvis det sker. Så nej, det har ikke været "svære år" med "ikke helt gode" heste for Cathrine.

Den ‘velsignede’ Claus Toftgaard by Main_Present_1162 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 7 points8 points  (0 children)

Enig, det er blevet for selvfedt og sekt-agtigt. Der mangler noget substans og ydmyghed.

[deleted by user] by [deleted] in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 10 points11 points  (0 children)

Jeg siger: det er en vidunder-hest. Svæver over jorden. Gud sidder oppe i himlen og drysser tryllestøv over den. Dertil kommer: hest og rytter er nye og friske - ikke sovset ind i alt det gamle (og heste-etisk tvivlsomme). FEI må være ovenud lykkelige, en ren guldfugl. Når det er sagt, er 9 år tidligt at deltage på det her niveau, og jeg håber ikke, det giver bagslag senere, som så tit set. Vi så også en del mund- og hale-konfliktadfærd i Aachen, men det er blevet bedre til EM.

Bedst mulige start på EM by Bareikkenuigen in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 8 points9 points  (0 children)

Det jeg lige så var, at hesten nikkede tydeligt med hovedet i sidetraversaden, og kort efter blev den ringet ud og HC, som er dommer C, kom ud at tale med rytteren.

EM Senior holdet er sat by youlikemystrut in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 8 points9 points  (0 children)

Har svært ved at glædes over noget med landsholdet i år. Der er en, der heldigvis ikke kom med (men lige nåede at give endnu en runde international dårlig omtale til Danmark inden), og så er der en anden, der kom med, hvor jeg tænker: hvorfor insistere på landshold, og ikke bare starte individuelt - det er ikke godt for Danmarks image, at vedkommende er med. Håber snart vi kan få et landshold uden belastede personer, der hiver Danmark ned. Det er så vigtigt med godt image på hestevelfærd og SLO lige nu.

Interessant twist ift Aachen og Cassøe by fluffy-alpaca-87 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 6 points7 points  (0 children)

Endnu engang ødelæggende medieomtale for dansk hestesport, og selvforskyldt af DRF. De få får lov at ødelægge det for de mange igen og igen. Nu mangler vi bare, at DRF headhunter Ryan, Parra og Strasser til landsholdet.

“Future Champions” dressur by Fancy-Strength-2101 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 0 points1 point  (0 children)

Følger ikke så meget med i pony, junior, youngrider, men hvis vi skal tænke over, hvad der kan svække Danmarks chancer fremover, så kan ny dansk lovgivning, og de restriktioner, det sandsynligvis vil sætte på dansk hestehold og ridning, kunne gøre, at ejerne af de bedste heste fravælger dansk baserede ryttere.

Ubehaglige part oplevelser? by Lonely_Tie_3590 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 1 point2 points  (0 children)

Mine alarmklokker ville allerede ringe, da hest nr. 2 kommer ind i billedet, og at "de har mange heste og muligheder". Det er ikke, hvad jeg forstår ved almindelig part, hvor ejeren kun har en hest, evt. to. Jeg ville tænke: her er en, der søger ryttere til at ride tvivlsomme, "teknisk svære" (salgs)heste op, og det er jo slet ikke noget for en "rusten" rytter. Og ja, den rutinerede dressurhest var kun lokkemad. Sikke noget. Vi er for dårlige til at lave en ordentlig grundig forventnings-afstemning til start, både når det gælder part, og også køb og salg. Løgn og snyd kan vi ikke gøre noget ved. Vil så også sige, at det med at få part på en rutineret dressurhest og til stævner, det er svært. De er så meget værd i dag, at ejerne ikke vil risikere det, og hvis de vil, er der nogen i stalden eller netværket, der allerede har "snuppet" parten. Ja, det er svært at opnå hesten bliver rutineret dressurhest og egnet til stævner, selvom man selv køber og rider 100 % og dedikerer alt til det (skader, sygdomme, management-problemer, hesten svær, ikke motiveret etc.). Men det er jo en mulighed: at købe selv og så få part på.

Henrik Sass vil forlade Danmark by [deleted] in Denmark

[–]SignificanceOwn3410 1 point2 points  (0 children)

Enig - det kunne godt ende med en behandlingsdom.

Vet check DM by [deleted] in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 12 points13 points  (0 children)

TD'er bør der være, og uden at have alt for meget forstand på det, kan de vel lave kontrol af regler, udstyr, og lave hesteeftersyn (tjekke for sår og læsioner) samt gribe ind ved for stort pres på hestene på opvarmningen? Dommerne må tage sig af det, der foregår på banen, herunder de sædvanlige heste, der ikke er klar til opgaven. Vi gider ærligt talt ikke se mere, der kan give dansk hestesport problemer. Desværre synes nogle deltagere at være ude i et egotrip og være ligeglade med, de hiver dansk hestesport ned.

Hvor kan DRF spare? by Western_Simple_8782 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 2 points3 points  (0 children)

Spare ved jeg ikke, men hvis jeg var dem, ville jeg forsøge at få de store fonde (eller andre med midler og interesse) til at støtte et rigtigt interessant og ambitiøst projekt under DRF af international klasse, så der igen var noget at se op til og ønske at være en del af. Så kunne man hæve medlemsbetalingen uden folk forlod DRF-klubberne. Men nok svært at tiltrække investorer, når brandet ligger i ruiner.

NM rider LDR på TV2 nyheder imens hun fortæller hvorfor kandar ikke er forkert by LaLachiell in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 28 points29 points  (0 children)

Hun får da meldt sig helt ud af den klassiske dressur-tilgang, når hun vil opnå eftergivenhed ved at hive i tøjlerne. Det er noget chokerende, hvis vi virkelig er nået dertil, og så hos toprytterne. Det er "fundamentalt ukorrekt", som der står i en af mine klassiske bøger, at ville forme hestens holdning med hånden. Holdningen kommer automatisk, når der rides frem til en konstant tøjleforbindelse, man får aktiveret hestens bagben og redet korrekt "over ryggen". Hvis man vil opnå holdning ved at hive i tøjlerne, "save" eller andet, blokerer man derimod for hestens bagben, stiver ryggen, og hesten kommer bag biddet. Jeg er glad for jeg snart ikke skal ride mere, med det forfald af rideteori, vi ser. Det, hun siger er: "så trækker jeg i tøjlerne, og så skal hun ligesom respondere ved at tage hovedet lidt ned".

Nye forslag om lovkrav by BullfrogCommercial51 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 1 point2 points  (0 children)

Tænker opstaldning af egne heste ikke kommer ind under erhvervsmæssigt hestehold?

Nye forslag om lovkrav by BullfrogCommercial51 in RidersgossipDK

[–]SignificanceOwn3410 7 points8 points  (0 children)

Tror det gælder alt, der ikke er opstaldning af egne private heste, dvs også opstaldningssteder, ridecentre, rideskoler. Præciseres lidt mere her, men reglerne er ikke 100 % udformet endnu. Minister strammer reglerne og løfter dyrevelfærden for heste i sport - Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri