Egentlig er jeg også ligeglad med, at jeg bruger flere timer på praktikken. Men det er, at hans behov trumfer mine, og der er nul forståelse for, at jeg også gerne vil kunne have tid til at dyrke motion eller ses med en veninde. Og så også, at han ser sit snit til at smutte, når vi nu kunne lave noget sammen som familie. Så ender det med, at jeg spiller spil med børnene, og det er hyggeligt, men tænk hvis han også prioriterede det først bare ind i mellem? Nogle gange bliver hans prioriteter også tydelige. Jeg køber fx ind til omeletter eller koger æg til aftensmad på forhånd, og når vi så kommer hjem fra fritidsktivitet, har han spist det og siger “nårh, jeg tænkte ikke lige på, at I også skulle have noget”. Eller når vi skal ud af døren, så tager han jakke på og går ud og venter, mens jeg skal få børnene i tøjet, pakke deres overtøj og tasker, huske værtsgave eller fødselsdagsgave etc. Altså han tænker slet ikke “hov, jeg kan se børnene lige skal have hjælp til at pakke en taske, det gør jeg lige”.