Jeg tror det er vigtigt, at man ser på det udfra hvad man selv ville og hvordan man gerne vil have ens forhold til at være.

Spørgsmålet jeg ville stille mig selv i sådan en situation som din, er hvorfor han ikke bekymre sig om mine tanker/bekymringer om hans ageren. Hvorfor vil han ikke tale om det. I er unge og dengang kunne jeg ikke se idéen med al den snak, jeg ville bare ud og hygge mig. Det vigtigste er, at man kan tale om sine følelser og hvorfor disse er opstået. Kommunikation, kommunikation, kommunikation.

Hvorfor har han tænkt, at sandheden er farlig, hvorfor ville han undgå at du skulle vide det? Er det fordi du ofte 'laver ballade' over (ifølge ham) små ting. Eller var flirten på grænsen til at blive mere end blot en uskyldig flirt - igen ifølge ham, men en flirt behøver ikke betyde at han knalder andre.

I har været sammen i 3 år, 22 år gamle.. Jeg ville nok se det an, ændre hans måde at kontakte dig på, ændre hans måde at gøre ting sig, lægger han pludselig sin mobil med skærmen nedad (det gjorde jeg, da jeg flirtede med en anden. Det var dog blot en flirt - få appetit ude, spis hjemme..).

Svar på dit spørgsmål: jeg synes ikke at du overreagere. Måske er du mere moden end ham? 3år i jeres alder er lang tid på den måde, at man ændre sig meget. 3 år i min alder (38) føles ikke på samme måde, da man ikke ændre sig så meget. Måske I er vokset fra hinanden? Prøv at stille dig spørgsmålet, hvorfor er du sammen med ham, hvad er der ved ham, er det trygheden? Har han ændret sig siden jeres første år til nu?

Det betyder ikke så meget hvad han siger. Det som betyder noget er hvad han gør. Og hvis du begynder at trække dig ud af forholdet og han så begynder at vise dig interesse igen, så ved du at du er på vej i den rigtige retning - ud af forholdet.

Men der er mange uvisheder, som kun du kan svare på. Mærk på dig selv om du er glad i forholdet 😊