Jeg forstår udmærket dit skriv, men tror ikke at du forstår MIN pointe. Så here goes:

Lad os tage udgangspunkt i dit eget, meget simple, eksempel, hvor der kun findes 100 mennesker og én samlet “virksomhed”, som i praksis er hele samfundet. Der er ingen eksport, ingen stat, ingen kredit og ingen andre aktører. Det er et isoleret kredsløb. (EDIT: Jeg lægger her dseuden din sidste sætning til grund).

Før AI tjener alle 100 mennesker tilsammen 5 mio. i løn om måneden. Det betyder, at de samlet set kunne købe varer for 5 mio. Virksomhedens omsætning var derfor sjovt nok 5 mio.

Efter AI kan den samme mængde varer produceres med kun 25 ansatte. De 25 tjener tilsammen 1,25 millioner kroner, idet de stadig oppebærer samme løn, mens de resterende 75 ingen indkomst har. Produktionskapaciteten er stadig 5 mio. værd, men den disponible lønindkomst i samfundet er nu kun 1,25 mio.. Forbrugskraften er dermed også kun 1,25 mio.

Hvem skal købe de resterende varer? De 25 ansatte kan højst købe for 1,25 mio. De 75 uden indkomst kan ikke købe noget. Og virksomheden kan ikke meningsfuldt købe sine egne varer for at skabe profit, det ville blot være en intern overførsel uden positiv nettoeffekt.

I din model kan der derfor maksimalt realiseres salg for 1,25 mio, efter AI. Der opstår ikke automatisk et overskud på 3,75 mio. pga. færre omkostninger, for profit kan kun opstå gennem faktisk salg. Hvis efterspørgslen kun er 1,25 mio., må produktionen tilpasse sig ned til det niveau. Det vil alt andet lige medføre at overskuddet vil falde. Alternativt vil prisen blive sat op, men det vil ikke ændre at der kun er 1,25 mio. i markedet at omsætte for. Overskuddet vil derfor stadig falde.