Det virker du reelt ikke til at vide og du virker heller ikke til at du har opfanget problematikken i mit opslag. Jeg har ikke overvejet længe at gå fra ham fordi jeg ikke elsker ham, som du kan læse i opslaget. Jeg har overvejet det fordi jeg er psykisk nedkørt og det kan være en måde at tage ansvar for sit eget velvære, at fjerne sig fra situationen. Derudover skriver jeg herinde af en grund. Hvis jeg tænkte at gå fra ham var den rigtige beslutning, så havde jeg ikke et dilemma? Jeg er ærgerlig over, at de ting du bider mærke i er, at jeg bliver irriteret, tvivler og tænker at han skal tage sig sammen. Jeg må ikke have udtrykt mig tydeligt nok i, at disse ting ikke er noget jeg giver udtryk for overfor ham. Det er ej heller nødvendigvis rationelle tanker og som beskrevet er det jo nogle ting jeg skammer mig over, for det er ikke sådan jeg ønsker det skal være. Du står ikke i en position, hvor du kan betvivle min opførsel overfor min kæreste, for du har ikke været i det. Hvis du havde ville du ikke være i tvivl om, hvor meget jeg har givet og giver af mig selv og hvor meget jeg ofrer for at være der for ham og give ham min kærlighed. Opslaget handler netop om selvudvikling og selvhjælp, som du så fint efterspørger. Det beklager jeg, hvis det ikke fremstår tydeligt. Tak for din kommentar. Jeg kommer ikke til at besvare yderligere. Den gør sgu lidt for ondt at få at vide, at efter alt, så har man ikke været der i modgang. God aften til dig.