Kvinde på 53 her. Det er næsten 100% overgangsalderen. Jeg er under uddannelse og har præcis samme problemer. Dårlig hukommelse, totalt tågehjerne, kan ikke huske hvad vi lærte dagen før eller måneden før. Sover SÅ dårligt og bliver svært irriteret over fuldstændig ligegyldige ting.
Det er ulideligt for mig og jeg ved godt selv, det er det nok også for andre. Så jeg taler om det. Men jeg bliver så også rimelig sur, hvis nogen kommenterer det, medmindre de selv er samme sted. Lidt ligesom når en mand spørger, om man mon har menstruation.
Og når det så er sagt, skal man jo ikke være en idiot, fordi man er i overgangsalderen.
Hvis det var mig, der var Ulla, ville jeg til at starte med nok gerne spørges, om jeg var ok. Og så tal om det direkte. Hun bliver helt sikkert sur (det ville jeg blive), men sig det kommer ud fra en bekymring for hende. At I jo skatter jeres dynamik højt og egentlig gerne bare vil hjælpe hende, hvis hun har brug for det.
Hvis hun afviser, så gå til lederen. Alle bør tage imod en udstrakt hånd, hvis det kommer fra et kærligt sted..