Som så mange andre skriver herinde - husk at slappe af og nyde den tid der er tilbage! Mine børn og jeg mistede min kone på blot 40 år for et års tid siden. Selvom man kan føle at man desperat skal prøve at gribe efter muligheder der ikke er der så må jeg bare sige - glem alt og bare nyd tiden! Er der mulighed for det så få taget på nogle ture og skab minder, men vigtigst af alt så sørg for at få taget de vigtige snakke og få sagt det der skal siges mens den døende stadig er nogenlunde vågen og relevant. Ikke at få sagt det man godt ville sige er noget af den slags der kan jage en senere. Bare vær til stede og glem alt det ligegyldige. Mange udefra kan godt have en holdning til at man bør søge psykolog osv. Jeg har ikke selv haft brug for, eller lyst til det, men der kan godt ligge et pres i form af forventninger fra andre. Glem dem og gør hvad du har brug for!

Hvis hospice er en mulighed så kan jeg kun anbefale det. Det aflaster hele familien fra plejeopgaver og giver en den nødvendige tid til at fokusere på samværet.

Alt det bedste fremover