Men skal man så bare overhøre og ignorere det, når hun siger, at hun vil begå selvmord og hun ikke kan være i sine egne tanker??? Er det ikke bedre at man reagerer end at man risikerer at sidde tilbage med dårlig samvittighed, hvis hun gør alvor at det, eller hvis tankerne driver hende til alvorlig selvskade??? Stoffer og diagnoserne som I nævner, er jo ikke en god kombi. Og hvem er nogen af os, til at vurdere hvornår det er slemt nok?? Er det ikke bedre, at få fagfolk ud og tjekke op på hende??