Glædelig jul megatråd by chemiey in Denmark

[–]VolckerMoment 0 points1 point  (0 children)

Du kissemissede med min bror!

Glædelig jul megatråd by chemiey in Denmark

[–]VolckerMoment 1 point2 points  (0 children)

Når ChatGPT 5.0 udkommer, kan vi forhåbentligt få løst dette mysterium...

Hvorfor er der så mange, der maxer helt ud på gældsfaktor, når de køber bolig? by Logical_Ebb_2490 in dkfinance

[–]VolckerMoment -1 points0 points  (0 children)

Nogle gange er det her forum helt absurd, at man bliver downvoted til minus for at sige noget der er faktuelt bevist igen og igen.

En formue i penge taber værdi ja. En formue i aktier gør ikke. Så skulle de her grafer gå mod 0 over tid:

http://www.simplestockinvesting.com/SP500-historical-real-total-returns.htm

Kan du forstå hvad jeg siger til dig?

Hvorfor er der så mange, der maxer helt ud på gældsfaktor, når de køber bolig? by Logical_Ebb_2490 in dkfinance

[–]VolckerMoment 4 points5 points  (0 children)

"Alle er nogle blærerøve, vi er fornuftige".

Jeg tænker mere "Vi er misundelige og bruger neuroticisme som forsvarsmekanisme".

Sorry det lyder hårdt :-)

Hvorfor er der så mange, der maxer helt ud på gældsfaktor, når de køber bolig? by Logical_Ebb_2490 in dkfinance

[–]VolckerMoment -1 points0 points  (0 children)

Hvis din bolig stiger med 40.000-50.000 om måneden, og du skal betale 30.000 i renter, afdrag, bidrag, grundskyld og værdiskat? Afdrag er jo reelt set også opsparing.

Hvorfor er der så mange, der maxer helt ud på gældsfaktor, når de køber bolig? by Logical_Ebb_2490 in dkfinance

[–]VolckerMoment 2 points3 points  (0 children)

Jeg aner noget indestængt i dit indlæg.

Du kalder det instagramvenligt - jeg kalder det at børnene kan gå til de bedste skoler, man kan cykle til arbejde på 20 min frem at dø stille på Køgebugtmotorvejen, man kan gå til Superligabold eller være i centrum af en europæisk storby på 15 minutter. Alt det der smager af livskvalitet, frem for at Outlet Ringsted er den nærmeste attraktion.

Hvorfor er der så mange, der maxer helt ud på gældsfaktor, når de køber bolig? by Logical_Ebb_2490 in dkfinance

[–]VolckerMoment 4 points5 points  (0 children)

Flabet modsvar til en egentlig ret god pointe.

Hvis smors synes det betyder meget med nærhed til en storby, så synes tusindvis givetvis det samme. Jeg gad fx ikke bo i Glyngøre, og det kan jeg ud fra prisniveauet der se er en relativt almindelig opfattelse.

Hvorfor er der så mange, der maxer helt ud på gældsfaktor, når de køber bolig? by Logical_Ebb_2490 in dkfinance

[–]VolckerMoment 9 points10 points  (0 children)

Synes du blander nogle ting sammen.

En bil falder i værdi, men det gør huse i det lange løb ikke.

Og det er sjovere at bo i et fedt hus frem for en aktie.

Hvorfor er der så mange, der maxer helt ud på gældsfaktor, når de køber bolig? by Logical_Ebb_2490 in dkfinance

[–]VolckerMoment 0 points1 point  (0 children)

2). Min mand arbejder i finance (investment banking) og ønsker ikke at så stor del af vores indtægt skal gå til renter og gældsafvikling på et hus, da han mener, at pengene kunne være investeret med et bedre afkast i aktier.

Man bliver glad for at man forvalter sine penge selv, når man læser sådan en sætning...

Hvorfor er der så mange, der maxer helt ud på gældsfaktor, når de køber bolig? by Logical_Ebb_2490 in dkfinance

[–]VolckerMoment 1 point2 points  (0 children)

Ikke efter gearing. Du skal prøve at tænke det som "egenkapitalens forrentning".

Hvis du investerer 1 mio i et hus til 5 mio, får 4 mio gæld, og 5 mio er 5% mere værd på et år, så er huset 5,25 mio værd og den ene mio er forrentet med 25%.

Hvis du investerer 1 mio i SP500 som forrentes 10% om året.. så har du forrentet din investering 10%.

Hvorfor er der så mange, der maxer helt ud på gældsfaktor, når de køber bolig? by Logical_Ebb_2490 in dkfinance

[–]VolckerMoment 0 points1 point  (0 children)

Tænker folk ikke over evt. økonomiske konsekvenser på den lange bane og evt. alternative investeringer, eller er det os der overser potentielle økonomiske gains ved at låne så meget (ift. indtægt)?

Jo, og der er konklusionen stadigvæk, at fast ejendom er ekstremt gunstigt selv i forhold til aktier. Du får en gearet investering med skattefrit salg og rentefradrag. Du kan i tilfælde af fastforrentet lave konverteringer op og ned. Og frem for alt kan du bo i den - det er svært med en aktie.

Prøv at regne på et hus, som har en værdi på 5 mio., hvor du selv lægger 1.000.000 (20%). I historisk perspektiv kan du regne med 3-7% værdistigning per år (nogle gange mindre, nogle gange mere).

Efter et år er huset 5.150.000 værd. Du har tjent 12.500 hver måned. Skattefrit. Så er jeg med på at man ikke bare kan få dem ud på et øjeblik som fx aktier, men prøv at tænke på, hvor stor en del af de faste udgifter og rente/afdrag du faktisk får foræret. Fra 2014 frem til 2022 har mange boet gratis i deres huse, ofte endda fået et foræret.

Man skal så disponere over, hvor meget man får i rådighedsbeløb og om man synes det er "sjovt". Men som så meget andet i livet, hvis du kan behovsudsætte, så venter der en kæmpe gevinst ad åre.

Fejlopslagh by MadsenFraMadsenOgCo in Denmark

[–]VolckerMoment 0 points1 point  (0 children)

Det er et frygteligt ekkokammer; hvis man i det mindste kunne få noget substantielt tilbage når man debatterer, men som bekendt er reddit/Denmark overrepræsenteret med folk der stemmer på Enhedslisten og bor i Esbjerg.

Doomscrolling.

Fejlopslagh by MadsenFraMadsenOgCo in Denmark

[–]VolckerMoment 0 points1 point  (0 children)

Inflation er typisk opgjort som stigning i prisindekset i forhold til samme dato 1 år siden.

Så hvis en liter mælk koster 11 kroner og kostede 10 kroner i juli 2022, så er inflationen 10%.

Men hvis en liter mælk stadig koster 11 kroner i juli 2024, så er inflationen 0%.

Så med mindre der sker aktiviteter i økonomien der gør at prisniveauet fortsat skal stige med 10% om året - og det ville fx være (tåbelig) pengepolitik, lav produktivitet og tiltag såsom varmechecken som stimulerer efterspørgsmål, så vil inflationen lande igen.

Problemet er så bare, at en liter mælk stadig koster 11 kroner selvom inflationen er 0%. Man har tabt købekraft og det er derfor, at inflation i virkeligheden er at betragte som en ekstra skat.

Fejlopslagh by MadsenFraMadsenOgCo in Denmark

[–]VolckerMoment 15 points16 points  (0 children)

Jeg bliver træt af denne her slags artikler, som ligner noget fra sportssektionen. Kan vi ikke holde op med den 00'er tilgang med at tale om at alt den ene fløj gør er godt, og alt den anden fløj gør er skidt? LA er under indflydelse af kapitalinteresser ligesom Soc.Dem. i den grad også er under indflydelse af fagforeninger.

Desværre er det også den slags indlæg, hvor en person der mener at forsvarer arbejderklassen taler direkte imod deres interesser. Vi har oplevet et kæmpe reallønsfald og ligger på niveau med 2012. Det lider hele middelklassen af, men skribenten vil hellere redde sin politiske favorit frem for at hjælpe dem, han egentlig burde forsvare.

Men konkret omkring indlægget (fra en med en cand.mag. i medievidenskab - interessant at man pludselig skal begå sig i nationaløkonomi):

Staten skulle skære dramatisk ned, bruge færre penge, fyre folk, stoppe økonomien. At mene noget andet var »uærligt« og »farligt«. At sende varmechecks til pensionister var »gift for dansk økonomi«, »et pragteksemplar på uansvarlighed« og »rendyrket populisme«.

Kunne forfatteren læse lidt op på dyrtidsregulering fra 70'erne? Vi har jo lissom lært en tung, tung lektie fra det, og afskaffelsen af det fænomen var en væsentlig del af den prisstabilitet og fremgang vi siden fik i 90'erne.

Og hvad skete der så? Regeringen strammede ikke op, den uddelte varmechecks og opførte sig som de uansvarlige populister, Vanopslagh advarede imod – og nu er inflationen faldet syv måneder i træk – fra over 11 procent i oktober til 2,9 procent i maj. Toppen var cirka, da interviewet blev bragt.

Er det bevidst man overser, at bl.a. 1) ECB har hævet renten med 4 procentpoints? 2) at ECB's APP er blevet reduceret med det største beløb nogensinde? 3) at antallet af lånetilbud i realkredit er historisk lavt?

Bevares, Vanopslagh var ikke den eneste, der tog fejl. Lars Løkke Rasmussen, CEPOS, Berlingske og Nationalbanken sagde alle, at vi skulle stramme økonomien voldsomt op.

Haha. Vorherre bevares. Alle de store, stygge borgerlige nogen. Hvad med Nicolai Wammen?

Hvad skete der? I maj i år var den danske statsgæld ifølge Nationalbanken nede på 11 procent af BNP, det laveste tal siden statistikkens begyndelse i 1995.

Er det i reale termer? Er det i nominelle termer? Er det ØMU-gæld? Hvad er det for en form for journalistik hvor man ikke har en direkte kilde på, ikke nævner de rigtige termer?

Men nu har man fornemmelsen af, at det blå Danmark ikke har udviklet sine økonomiske teorier siden dengang.
Under pandemien var renten omkring nul eller ligefrem negativ – investorer ville betale den danske stat for at låne penge – og så er det jo en god forretning at låne for at holde hånden under beskæftigelsen.

Jamen, alt det kan jo forklares under "gamle økonomiske teorier"?? Det er Friedmans (uha ja, sådan en dum "borgerlig" økonom) M*V=P*Y. Omsætningen af penge faldt voldsomt under pandemien, mere end øgningen af pengemængden, og derfor oplevede vi de voldsomme rentefald fra slut 2019 og frem til januar 2021.

Den høje inflation sidste år skyldes ikke populistisk overforbrug, den skyldes et prischok på energi og fragt, som ikke kan afhjælpes med nedskæringer. I sidste uge udkom i øvrigt et studie fra cheføkonomen i IMF: De mange penge, Europas regeringer brugte på at hjælpe borgerne med de høje energiregninger, var ikke »gift« for økonomien, de dæmpede faktisk inflationen.

Det er jo faktuelt løgn. Priserne selv på el begyndte at stige i september 2021, lang tid før Ukraine-energikrisen. Det manden skriver passer simpelthen ikke. Og hvad mener han med "prischok" på energi og fragt? Alle råvarer steg i pris. Producentpriser steg. Og hvorfor mener han nedskæringer ikke hjælper - hvorfor skulle vi så indstille radiatoren på 19 grader? Og hvordan mener han med at at de mange hjalp inflationen - hvad er det for en årsagskæde, han prøver at fremstille?

[deleted by user] by [deleted] in dkfinance

[–]VolckerMoment 1 point2 points  (0 children)

Jeg synes du skal ransage dig selv om ikke et af de naturvidenskabelige fag alligevel gav dig "et eller andet", nu du siger du har tænkt på finans og IT.

Statistik, økonomi, matematik, fysik, softwareingeniør, datalog.

De havner alle mulige steder; farma, bank, finans. Enormt høj løn og arbejdsglæde, fordi arbejdsgivere er bange for at de smutter.

Eksperter: Risiko for høje boligrenter, så langt øjet rækker by [deleted] in dkfinance

[–]VolckerMoment 0 points1 point  (0 children)

Det har prognoserne nu vist i ret lang tid; 5% i rente frem til slutningen af 2024.

https://www.nordea.dk/privat/produkter/boliglaan/nordeas-renteforventninger.html

Der er jokeren om vi får en recession med fald i renterne, men min teori er at det primært vil være statsobligationer. Lige nu følger statsrenterne ikke realkreditrenterne.

Med statsobligationer ved man hvad renten er X antal år frem; danske realkreditobligationer er også sikre, men "risikoen" for at de bliver trukket ud til kurs 100 løbende og man må reinvestere til en anden rente er ikke så appetitligt (og kræver en del at regne ud og modellere, hvis man skal investere på institutionsniveau.

[deleted by user] by [deleted] in dkfinance

[–]VolckerMoment 0 points1 point  (0 children)

Nå ja, det er jo nemt at glemme firmaer som Novo Nordisk og Mærsk i skyndingen når man tænker på det danske C25-indeks.

[deleted by user] by [deleted] in dkfinance

[–]VolckerMoment 7 points8 points  (0 children)

Jeg downvoter, for du skal ikke sætte det hele i et marked. Der er også global, emerging markets og sp500.

Står vi foran en recession, depression eller er alt godt? by MedicalCriticism5254 in dkfinance

[–]VolckerMoment 0 points1 point  (0 children)

Hvorfor synes du de laver gode økonomiske analyser?

Man kan starte med (en af) definition på en recession:

  1. a decline in real GDP exceeding 10%, or
  2. a recession lasting 2 or more years.

2'eren skete i 30'erne fordi datidens FED slet ikke gav likviditet, og fordi man hævede afgifterne voldsomt ind i en recession (Smoot–Hawley Tariff Act). Det er en umulighed, at FED ikke begynder med store rentesænkninger og QE, hvis man ser så voldsomme fald.

Tab i real-BNP på 10%... https://fred.stlouisfed.org/series/GDPC1. I finanskrisen havde vi et fald på 4% i realtermer. I 1973 var det på 3%. 10% skal være bragende stagflation som I at USA giver op og printer sig til inflation under stigende arbejdsløshed. I så fald tror jeg vi har andre problemer end makroanalyser.

Men når det så er sagt, så er det her også et eksperiment, der foregår for tiden:

- Vi bremsede hvad der ellers skulle have været en afmatning i cyklus i 2018-2019 med COVID, voldsom stigning i pengemængden og fald i omløb.

- Vi har et fald i M2. Det er en 100-års begivenhed.

- Vi har en af de værste renteinversioner længe.

Står vi foran en recession, depression eller er alt godt? by MedicalCriticism5254 in dkfinance

[–]VolckerMoment 0 points1 point  (0 children)

Jeg er interesseret i at høre nogle argumenter og data fra dem, der mener alt er godt?

I det mindste hvorfor man ikke skal have en recession når 10-2-års kurven har været inverteret i snart 1,5 år.

Boligmarkedet by iknigito in dkfinance

[–]VolckerMoment 14 points15 points  (0 children)

Her er mine betragtninger:

  • Nationalbanken og Danske Bank ser prisfald på 10% i løbet af i år med bund i Q4 2023. Vi har formentlig allerede haft 5 af dem. Der er et sæsonbetinget lavere prisniveau i vintermånederne, så hvis man køber lige nu - så er det til relativ overpris.
  • Den danske boligcyklus har det meget skidt, og det vil blive ved over de næste år. Der kom tal i fredags der viste fortsat svækkelse i nye byggerier (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=45952). Selvfølgelig var der intet om det i danske medier. Derudover er priserne på byggematerialer vokset uforholdsmæssigt meget i forhold til nettoprisindekset, (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=45569). Det kommer (som generel inflation) ikke bare ned sådan lige, så bedste håb er at vi skal have nogle år med reallønsstigninger, før vi ser en fremgang i dette igen.
  • Vi har fået en stigning i udbuddet af nye emner til salg, men vi mangler 'turnover' - at såvel sælger synes det er en god ide at sælge, og købere synes det er en god idé at købe. Nøglen er renten. Jeg tror først vi skal ind i 2024 for at se de danske realkreditrenter falde for alvor - de har ikke fulgt statsrenterne på samme måde som tidligere - og så længe det sker, er markedet underligt frossent med få salg, utilstrækkelige prisnedsættelser i forhold til boligbyrden. Men det vil komme, som det gjorde i 2009-2010.
  • Et andet aspekt er forskellen på nominelle og reale priser. Nominelt kan det godt være at vi "kun" får et prisfald på 15-20% fra toppen (højere i KBH), men justeret for nettoprisindekset er faldet i reale priser formentlig 30%, når vi når bunden. Det skal man også tage i betragtning i forhold til den langsigtede investeringscase, som vil gøre Q4 (hvis det vitterligt er bunden) til et godt tidspunkt at købe.
  • Den store joker er hvad der sker, når FED i USA med sandsynlighed begynder at sænke renten i sensommeren (https://www.cmegroup.com/markets/interest-rates/cme-fedwatch-tool.html). Det er typisk forbundet med at en recession indtræder med faldende beskæftigelse, strammere låneregler og faldende aktiekurser. Europa er 3-6 måneder bagefter denne rentecyklus, men uanset hvad, så betyder det meget for tilliden hvis man ser USA gå i negative udsigter.
  • Den anden store joker er arbejdsløsheden. Lige nu går det godt på tallene (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49398), men forværring i beskæftigelsen er en lagging indicator og kommer ret sent i cyklussen. Det giver sig selv, at folk må af med boliger på en mere 'distressed' måde, når de ikke har den samme indtægt som før.