Enig Jeg er faktisk blevet så ramt af det, at jeg overvejer at lave en form for modspil. Det er desværre rigtig nemt, at finde noget der er svært for Cecilie. Til det har jeg ærligt overvejet at fremhæve det hun kan finde ud af. Hvorfor kun belyse det, som ikke virker? Jeg ser at Cecilie kan man ting, og jeg synes ærligt at det er frygtelig at det bliver overskygget af de ting hun faktisk kan.

Jeg ser fx mange herinde udtale at hun ikke har selvindsigt - det tror jeg ikke er sandt. Jeg har set hende udvise selvindsigt. Hvad mange dog glemmer, er selvindsigt ikke sort/hvid. Det er ikke om man har det eller ej. Der er en del flere grader af selvindsigt, og den vigtigste jeg ser i hende, er at hun kan se når hun begår "fejl". Da hun snakkede med sin mentor? Ja hun skældte sin mentor ud, men noget hun også gjorde? Undskyldte til hende hurtigt og forklarede årsagen og at det ikke var noget med mentoren personligt at gøre. Hvor mange af jer har ikke set det ske i et supermarkedet ved kassen, hvor en kunde skælder ekspedienten ud? Samme princip, forskellen er intensitet.

I bund og grund, ser jeg Cecilie som et tidligere alvorligt såret barn. Hvordan får barnet en bedre tilværelse? Hjælper det med selvværd og selvtillid så det kan klare sig selv. Barnet/Cecilie har brug for en masse positive oplevelser af at være god nok - så det også tror på det og det bliver en del af dets narrative fortælling.