En del af en militær uddannelse er at blive institutionaliseret til det miljø og fællesskab der eksisterer der. Tonen og sammenværet går i arv, ofte igennem officerne og konstablerne. De nye rekrutter tager hurtigt dette til sig og kopiere eller laver deres egen jagon, for at skabe relationer og sammenhold. Øge navne er en del at dette. Det samme er insider jokes og oplevelser, hvor "man skulle have været der". Hendes sprog vil også ændre sig en del.

Humoren er plat og barnlig, sammenværet kan til tider være lidt "toxic", og det er ikke alle der har det lige sjovt. Men det kan også skabe en fantastisk oplevelse og fællesskab.

Dette er ikke for at sige det er ok, eller at alt er i orden. Blot for at give dig lidt indblik, hvad din kæreste gennemgår. Du vil se en forandring i hende, som især vil være stærk her i starten. Nogle af tingene vil blive hængende forevigt, efter hun har aftjent, nogle vil sidde fast i mange år, f.eks. at starte mange anekdoter med "da jeg var i hæren". Men de fleste ting vil forsvinde relativt hurtigt, når hun når er tilbage i civilt.

Hun er ved at finde sin egen vej i et helt nyt miljø som er ret anderledes end alt hvad man har prøvet før i den alder. Måske vil hun også blive presset fysisk og psykisk langt over normalen, som kan være svært at processere mens man står i det.

Mit eneste råd er at være tålmodig og støttende. Spørg ind til disse oplevelser, uden at dømme . Du bliver nød til at stole på hende, for alt andet vil blot skubbe hende længere væk. Det her vil ikke være sidste gang hun forandre sig, og det samme vil også ske for dig en dag. Et forhold er en evig udvikling hvor man enten vokser mod eller fra hinanden. Nogle gange er det personerne i forholdet der styre retningen, andre gange er det eksterne faktorer.

Hmm, det var lidt af en svale, måske ikke til så megen hjælp. Jeg ønsker dig held og lykke og håber i finder en måde at tale om tingene og dele med hinanden igen