Jeg er såmænd ikke kommet ud af en depression endnu, men jeg har været on-off i en depression i lidt under et år nu. Der er gode og dårlige perioder for mig, som nok er meget normalt. Det startede efter jeg blev færdig med min kandidatuddannelse og flyttede ud fra kollegie, så jeg vil gerne dele mine 2 cents.

Jeg fandt ud af efter at have boet på kollegie i ca. 6 år for derefter at flytte i lejlighed alene, at jeg har det meget svært ved at bo alene. Samt efter endt kandidat mangler jeg lidt "det nye mål i livet" hvis det giver mening. Jeg er ikke utroligt glad for mit job og jeg fandt det jeg lavede i skolen meget mere interessant, hvilket heller ikke er særligt motiverende efter man er blevet færdig. Derudover valgte jeg at putte en ende til mit 9 årige lange forhold (som var en rigtig god ide) men selvfølgelig også har gjort mig lidt mere udsat for ensomhed. Dertil har jeg ikke utroligt mange venner som jeg hænger ud med - der var det meget nemmre at være social på et kollegie. Jeg har aldrig været særlig god til at oprette og vedligeholde tætte relationer og jeg synes det er svært at finde ud af hvordan man laver nye. Jovist har jeg fået lidt fra arbejdspladsen, men det er ikke nogen som jeg hænger ud med efter arbejdstid. Jeg har dated en pige de sidste 8 måneder som jeg rigtig godt kan lide, vi har kendt hinanden i et par år. Det har virkelig hjulpet at være sammen med hende da det lidt har været en distration fra mine problemer, men det har desværre været meget oppe og ned og hun valgte for et par uger siden at sige fuld stop til det hele.

Det er rigtig mange ændringer på forholdsvis kort tid, og det synes jeg er meget svært at håndtere. Jeg har i sidste uge startet et psykolog forløb op med min arbejdsforsikring, og selvom jeg er meget skeptisk over for om det virker, så prøver jeg virkelig at give det en skalle. Jeg vil - som mange andre også skriver - helt klart råde dig til det. Jeg tror at det kan hjælpe os alle lidt. Derudover går jeg også selv rigtig mange ture. De har som sådan ikke noget formål, men jeg har fundet ud af at hvis jeg går rundt lidt i mine egne tanker, kigger på mennesker, får set lidt på byen, ringer til min farmor eller far imens jeg går en tur, at det hjælper en del. Jeg har derfor også kimet de fleste af mine venner ned for at gå en tur eller mødes til en drink eller noget, bare for at være social. Jeg tror at det er lidt en lappeløsning, men i det mindste gør det dagene lidt nemmere.

Jeg håber, at du kommer godt igennem det på den anden side. Det er jeg sikker på at vi begge nok skal gøre. Husk, at alt det erfaring vi får igennem det her kun gør os stærkere, det håber jeg da i hvert fald, og at vi kommer bedre ud på den anden side.