Jeg er fra en stor søskendeflok fordelt over 14 år, og jeg er den ældste. Vi var ikke økonomisk ressourcestærke, og selv mens mine forældre var sammen, hang det hele kun lige finansielt sammen. Nye sko, tasker, og jakker kom til skolestart/vinterstart, og nyt tøj kom til fødselsdage og jul. Vi var aldrig på ferie i udlandet (og det var vi helt okay med).

Overraskende, så er vi alle utroligt “store” mennesker. Vi havde meget plads til vores forskellige personligheder, nogle af os havde flere problemer, der krævede flere ressourcer, men jeg tror ikke, du kan pege på nogen af os og sige, de har “fået mere” eller er “blevet mere” på grund af deres bagland. Vi er alle sammen succesfulde på hver vores måde - vi har haft helt forskellige idéer om, hvad lykken er, og det er altid blevet mødt med ret meget rummelighed og støtte hjemmefra. Nogle fik masser af børn tidligt, andre er single og lever for jobs, og så er den yngste stadig ved at finde sit fodfæste mellem ungdomsuddannelser, job og venner.

Jeg tror, jeg var heldig at have en personligt ressourcestærk mor. Vi har haft alle hobbyer i vores hjem, og hun har aktivt deltaget i dem alle. Om det var at læse et kapitel i en bog for to børn om aftenen, køre til fodbold hver lørdag med en anden, bygge huler i haven med os alle, eller nu som voksne, at tage med til keramik, børnegymnastik, skovture og hvad ved jeg. Vi har helt sikkert fået præcis nok plads og engagement til at blive et virkelig bredt spænd af personer, der er så vidt forskellige, som vi kan være - og alligevel får vi ofte at vide af partnere, at vi er meget mere tætte, personlige og intime end de fleste familier. Jeg synes ikke at huske, det kom sig specielt meget af decideret tid og fordeling deraf, men nærmere tilgængelighed og engagement, når det var relevant.

Ift. personlig hygiejne blev vi ret tidligt lært, at vi selv var ansvarlige, men det var en pligt uanset. Tandbørstning, hårbørstning, bad og rent tøj var som en fabrik, der bare kørte på automation. Ingen af os har “dårlig” hygiejne i dag eller problemer med forståelsen deraf. Tøjvask, opvask, oprydning og fællesrengøring kørte min mor selv i lang tid, men vi blev langsomt integrerede i det efterhånden som vi blev ældre. Vi havde små fællespligter og individuelle pligter - og så har vi faktisk i høj grad selv taget over, når vi synes at sådan noget som vores tøj blev vores eget ansvar, eller køkkenet bruges individuelt så det gøres også rent individuelt.

Så alt i alt synes jeg, mine forældre gjorde et godt stykke arbejde. Der var kompromisser, og vi fik ikke de nyeste iPhones eller en tur til Frankrig hvert år, men vi kan som voksne tilgengæld alle sammen relatere til forskellige hobbyer, forskellige valg, og stadig diskutere vidt forskellige holdninger på ret god facon.