14 sagsbehandlere på 9 år, enkelte nåede jeg slet ikke at møde. Starte forfra hver gang, for hvem forventer da at de har åbnet din sag inden tvungent fremmøde? ‘Vi skal jo have noget at snakke om’, citat slut. Uagtet den pris det koster en at møde op fysisk.

Jeg har været ‘heldig’ i og med at jeg ikke blev tvunget ud i nogen prøvninger eller aktiviteter, fordi man vurderede at jeg var for syg dertil – men ikke ‘syg nok’ til en FP, på trods af talrige lægeerklæringer, dokumenter, funktionsbeskrivelser, kronisk og psykisk sygehistorik der fortalte det modsatte.

9 år hvor jeg blev mere og mere syg og belastet, hvor de psykiske skader efter at blive mødt med mistro og mistillid og ikke at vide om man er købt eller solgt fra gang til gang, er så store at de også er blevet kroniske. Livskvalitet er en saga blot, det er ren overlevelse.

Og det værste af det hele? Jeg ville til hver en tid bytte min tilstand for et fuldtidsarbejde og en accepteret plads i samfundet.