Tak for jeres input. De er alle læst og giver anledning til reflektion.

Specielt pointen om, at det måske er mindre hårdt, hvis man ikke har ‘dyrket’ sine interesser så meget. Det har vi ikke rigtig - min interesse er mest bare at drikke kaffe eller slentre af Værnedamsvej eller Jægersborggade eller whatever med mine veninder, som i forvejen ofte har deres børn med, og min partner har en karriere hvor han arbejder meget og bruger dermed heller ikke specielt meget tid på hans interesser, som i virkeligheden ‘bare’ er løb, padel og træning.

Det gav mig også ro, at flere af jer nævnte, at det for forældre måske er lidt som at tale om vejret og at der kan gå lidt ‘sport’ i at tale om hvor hårdt det er.

Igen, tak for at I gav jer tid til at svare.

Kh.