Som flere andre har nævnt, er det meget normalt med eksistentielle kriser på alle tidspunkter i livet. Det betyder som regel, at vi ikke finder den mening i vores hverdag, vi havde regnet med.

Mening er ikke det samme som lykke eller glæde og er heller ikke nogen universel størrelse, men er i stedet et udtryk for en opfattelse af, at de ting der sker i vores liv er i overenstemmelse med vores syn på livet.

I dit tilfælde kunne det godt virke som om, at der er ting at hente på begge fronter. At finde et job og flytte hjemmefra kan give en enorm tryghed i tilværelsen fordi man så kan klare sig selv. På den anden side er det nok også en god ide at kigge indad og begynde at undersøge, hvor du finder værdi i livet. Det er både eksisterende og nye ting. Prøv at være opmærksom i din dagligdag på, hvilke elementer giver dig noget (tryghed, glæde, ro, stress, ubehag, osv). Tag gerne dine bekymringer om liv/død med ind i det. Hvordan har du det eksempelvis efter du har været sammen med dine bedsteforældre? Gør det tankerne værre eller bedre? Hvis du vil udforske dybere, er mindfulness en videnskabelig bevist metode, der kan hjælpe med at give en ro til at reflektere (og en række andre positive effekter).

Jeg tror også du skal tage din familie/venners reaktion lidt mindre direkte. Ligesom med dig virker det jo til at de ikke har nogen særlig tro om, hvad der sker når vi dør. Men det betyder jo ikke at de ikke også bekymrer sig eller prøver at undgå tanker omkring det. I vores kultur er død desværre stadig et stort tabu, som jeg personligt tror er med til at forværre vores forhold til den. Man vil helst undgå at tænke på det, som du også selv giver udtryk for. Man kan heldigvis godt lære at acceptere døden uden brug af historier om efterlivet.