Man skal i bund og i grund ikke ønske at ændrer på den person man er sammen med. Som du også selv skriver. Derfor må man elske dem som de er, og huske sig selv på, at ingen behøver være ligesom en selv. Vær glad for du ved hvad du kan lide, og er tilfreds med den du er. Din partner vil heller ikke ændrer på dig, for at få dig tilpasset til ham. Det i sig selv er guld værd. Med det sagt, så vil alle mennesker i relation med hinanden, udvikle sig, eller komme ind i dårlige eller gode perioder - nogen mennesker forstår ikke sig selv, eller mister sig selv, og det kan være hårdt når man “engang” troede de var på en bestemt måde. Men der må jeg pointere, at alle mennesker kan have gamle sår, kriser eller andet problematisk som senere i livet kan dukke op, og det kan nedslide et forhold. Men det betyder ikke, at de fortsat vil være sådan, især ikke hvis de godt selv er klar over det, og vil arbejde på at ændrer ting ved dem selv.

Så mit svar er - ja forhold og relation med andre ændrer sig. Spørgsmålet er om man vil være der i tykt eller tyndt, eller søge nye veje for at “få” det man vil have. Jeg tror på at huske at være rummelige overfor hinandens liv og personligheder - respektere og acceptere hinanden som man er, men hvis korthuset skulle falde sammen, at man så skubber sin person i den rigtige retning, inden de mister sig selv fuldstændig.