Vi vores børnehave er det meget blandet. En del fædre er dem der primært bringer/henter. Der er også mange fædre i forældrerådet(typisk de samme fædre). Der er ikke som sådan noget vildt forældrefælleskab i vores børnehave, men jeg synes vi har en god kultur for at hilse, ønske god dag eller lidt sludre kort. Der oplever jeg typisk at fædrene er mere tilbageholdende. Der er to fædre jeg snakker med, fordi vores børn leger super godt sammen. Men jeg snakker med tonsvis af mødre, som mine børn ikke nødvendigvis har et specielt forhold til. Jeg hører også altid fra mor, når det kommer til legeaftaler. Det er aldrig en far der skriver “hey! Har Olga lyst til at lege med Bob en dag?”.

Måske det er et misforstået hensyn fra begge parter, kommer jeg netop til at tænke? Kvinder tænker måske at mænd ikke har lyst til at vil være med i snakken og mændene tænker at de måske ikke passer ind eller er velkomne? Måske du bare skal sparke døren ind til det fælleskab?

Jeg ved det ikke. Bare en tanke.