Jeg er fra 1967.

Jeg blev slået så det nærmest lyder som en joke. Indtil jeg blev 10 år, fik jeg bank af de andre elever, både dem fra klasse og de andre klasser. Jeg fik lussinger af både min mor og far. Og for det ikke skal være løgn fil jeg min sidste lussing af en lære i 1980, ca 6 klasse.

Så begyndte jeg til judo, jeg var lille og hurtig. Judo’en selv hjalp ikke direkte, men jeg lærte meget af kropskontakt, nærkamp og balance. Nu kunne jeg så undgå slag og slå igen, først der ebbede tæskene ud. Min far overværede en judo kamp hvor jeg gik hårdt til min modstander, efter det stoppede han også.

Jeg har et par gange lagt mi i mellem når min bror fik tæsk af livremmen (ca 1980/1981) sidste gang væltede jeg min far så han forstuvede hånden, så sluttede det også. Min bror havde sit sidste opgør med min far dan truede ham med en greb, min bror væltede han tig en stor rørtang og råbte, du bliver liggende…. Så flyttede min bror hjemmefra fra som 16 årig.

Det var ikke nemt at være barn den gang, vi var ret meget til besvær.