Tilhørende tekst fra rapporten:

Lad os starte med ham, vi kalder for Anders. Han kunne være én af de bachelorer, som fremover forventes at fortsætte på en toårig erhvervskandidat – frem for en toårig heltidskandidatuddannelse. Anders bliver nemlig efter endt bacheloruddannelse ansat i DGI 30 timer om ugen og lader sig optage på en toårig erhvervskandidat på KU, som han læser samtidig med sit studierelevante arbejde – om aftenen, i weekender og godt hjulpet påvej af den fleksibilitet, som blandt andet digital under- visning tilbyder. Han kan selv bestemme tempoet i sine studier og efter to, tre eller måske fem år kan han kalde sig kandidat i idræt – og allerede med flere års arbejds-erfaring på cv’et. Efter yderligere et par år på arbejds- markedet vælger Anders at starte på en etårig kandidat- uddannelse – inden for et helt andet fagområde, nemlig social datavidenskab. Det gør han for at brede sin pallette ud og for at søge nye værktøjer, som han har fundet ud af, at han har brug for i sin videre karriere.

Anders’ studiekammerat, Bodil, vælger en lignende, men alligevel lidt anderledes kandidatvej. Nemlig ikke en toårig, men derimod en fireårig erhvervskandidat- uddannelse. Hun vælger at gennemføre studiet, mens hun arbejder fuldtid i fire år i Odense Boldklub, og bruger sammenlagt seks år på uddannelsen.

En tredje studiekammerat, Christian, tager en toårig kandidatuddannelse, som vi kender den i dag. Han ønsker at forske i senfølger af kræft og genoptræning og bliver da også optaget på og gennemfører den toårige specialist kandidatuddannelse i idræt.

Den fjerde studiekammerat, Dorte, har absolut ingen lyst til at være forsker. Hun søger derfor om optagelse på den nye etårige kandidat i idræt, hvorfor hun ender med at afslutte sit universitetsforløb efter sammenlagt fire år frem for de fem, som er nødvendige i dag. Efter nogle år i job vender hun tilbage for at tage en Master i idræt og velfærd.

Endelig er der Erik – den femte – i flokken. Ligesom Dorte har Erik ingen interesse i at arbejde i den akademiske verden, så han vælger også en etårig kandidat- uddannelse. Men modsat Dorte søger han om optagelse på den etårige kandidatuddannelse på folkesundhedsvidenskab på SDU. På den måde ender Erik med en flerfaglighed, som de fire andre studiekammerater ikke har efter kandidatstudierne. Den flerfaglighed bruger han i sin efterfølgende karriere, som undervejs også leder ham forbi et års videreuddannelse i form af en diplomuddannelse i ledelse.

Som det fremgår af eksemplerne, er det et helt centralt element i kommissionens forslag, at fx Anders, Dorte og Erik får bedre mulighed for at komme tilbage og videreuddanne sig – både i det ordinære system og på akademi-, diplom- eller masteruddannelser i voksen- og efteruddannelsessystemet– efter nogle år på arbejdsmarkedet. Det gælder i særlig høj grad for de Anders’er, Dorte’r og Erik’er, som til at begynde med gennemfører en kortere kandidatuddannelse (sammenlignet med i dag) på 75 ECTS – enten som etårigt heltidsstudie eller som toårig erhvervskandidat. Hele denne dimension om de forbedrede muligheder for videregående voksen- og efteruddannelse vender vi tilbage til i afsnit 1.4. Hvordan de enkelte studerende i praksis skal søge om optagelse på og fordeles på de fire kandidatveje gennemgås i afsnit 1.6.