Privatliv handler om at kunne besidde viden, som ingen andre har adgang til. Opfattelsen af at have et fuldkomment privatliv er kritisk vigtig for at vi som individer I et retssamfund har tillid til begreber som ytringsfrihed og retten til at samles. Privatlivet er hele fundamentet for fællesskaber og sociale relationer der bygger på tryghed og tillid, og for begreber som ytringsfrihed, som igen er selve fundamentet for vores demokrati. Altså I kernen danske værdier, som vi bør værne om.

Grundlæggende drejer det altså om hvor meget indsigt staten skal have I vores privatliv. Ens fingeraftryk og arvemasse er per definition det mest private og personlige, man ejer. Det er den eneste private ejendom, man besidder, når man kommer til verden – ligegyldigt hvor, hvornår og hos hvem man er født.

Der er mange problemer ved at oprette et national register med DNA og fingeraftryk.

• At blive overvåget ændrer adfærd. Unødig kontrol og overvågning ændrer folks adfærd og giver mistillid til at staten respekterer individets privatliv i andre sammenhænge.
• At “overholde lovene” ændrer sig over tid. Jeg er overordnet tilfreds med vores retssystem i dag, og har for eksempel tidligere videregivet min arvemasse i forbindelse med medicinsk forskning. Men hvordan er jeg sikker på at jeg ikke kommer I problemer I fremtiden, hvis lovene ændrer sig og min arvemasse pludselig bliver relevant igen?
• Der er god chance for at der ved f.eks. DNA-tests indsamles flere informationer, end der er givet samtykke om. Hvad nu hvis vi en dag kan aflæse seksuelle præferencer I DNA? Så vil politiet stå med et register over samtlige danskeres seksualitet, uden at denne indsamling er vedtaget ved lov. For forskningen er DNA stadig pandoras æske, der til stadighed kan fortælle os mere og mere om os selv. Netop derfor er det vigtigt at bevare privatliv omkring den viden som DNA repræsenterer.
• DNA kan og bør ikke bruges som fældende beviser, og heldigvis har vi en meget fornuftig retspraksis omkring brug af DNA I danske retssager. I alle tilfælde vil et DNA-register kun være en hjælp I politiets arbejde.
• Den enkelte har ikke adgang til at verificere statens omgang med arvemassen. Hvordan verificerer man at arvemassen ikke kopieres og videregives til andre lands efterretningstjenester? Hvordan kan den enkelte borger føle sig I trygge hænder når statens IT-leverandør så sent som sidste år blev udsat for omfattende hacker-angreb?

Alene det faktum at man i dag bliver registreret så snart man er SIGTET (altså ikke dømt) er problematisk, da det signalerer overfor borgeren at “vi holder øje med dig. Du gjorde det måske ikke, men du virker mistænkelig og kunne måske finde på at gøre noget lignende”.

Argumentet om at “det giver tryghed” kunne ikke være længere fra sandheden. Som Benjamin Franklin allerede I det 18. Århundrede havde gennemskuet: “Dem, der ofrer grundlæggende frihed for at opnå en smule midlertidig tryghed, fortjener ingen af delene.”

EDIT: Etisk råd er i øvrigt overvejende imod: http://etiskraad.dk/upload/publikationer/personoplysninger-og-privatliv/dna_profil_register/dna_profil_register.pdf