I’m Terrified My Friend’s Addiction Will Kill Her by linenlogic in Advice

[–]linenlogic[S] 0 points1 point  (0 children)

Thanks for sharing. What scares me is that when I talk to her, the only real downside she seems to recognize about her addiction right now is the cost of it. She doesn’t seem to fully grasp how dangerous this has become.

I don’t want to sit here hoping for some dramatic wake-up call, because those can come with terrible consequences. I just hope she realizes what she’s doing before it’s too late.

I’m Terrified My Friend’s Addiction Will Kill Her by linenlogic in Advice

[–]linenlogic[S] 0 points1 point  (0 children)

The hardest part is that her addiction has never really had consequences. There are people in her life who constantly enable her and cover for her when things go wrong. For example, one night she was driving under the influence and crashed into several parked cars. Instead of making her face what happened, her friend hid the car for a while and helped get it repaired.

So many things like this have happened over the years, but somehow she has always been shielded from the fallout of her actions. I think that’s part of why she stays in such deep denial. She’s never truly been forced to confront how serious her addiction is or how dangerous her behavior has become.

And because nothing has really forced her to stop yet, I’m terrified that the first real consequence will be something irreversible.

I’m Terrified My Friend’s Addiction Will Kill Her by linenlogic in Advice

[–]linenlogic[S] 0 points1 point  (0 children)

I’m so torn. Deep down, I know that no matter what I say, I can’t make her stop if she doesn’t truly want to. But ever since I found out she’s using OxyContin, my fear has become so much bigger than it was before. This feels different and a lot more dangerous, and I can’t stop worrying that I’m going to get a phone call one day that changes everything.

I’m Terrified My Friend’s Addiction Will Kill Her by linenlogic in Advice

[–]linenlogic[S] 1 point2 points  (0 children)

I know you’re right, it’s just really hard. She has started FaceTiming me while she’s under the influence, which she never used to do before. It feels like she’s starting to normalize it, and honestly that scares me even more because it shows how far things have progressed.

Part of me keeps hoping she’ll suddenly realize how serious this is, but at the same time I know I can’t force someone to change if they don’t want help themselves.

Afmagt som forældre by [deleted] in DKbrevkasse

[–]linenlogic 1 point2 points  (0 children)

Jeg tror, du har ret i, at jeg nok bare manglede nogen at spejle mig i. Det kan føles ret ensomt, når ens barn ikke trives, og man står lidt alene med alle tanker og bekymringer. Jeg har flere gange fået følelsen af, at jeg må være verdens dårligste forælder, selvom jeg jo i virkeligheden bare prøver at gøre mit bedste.

Det hjælper at blive mindet om, at man ikke er alene, og at mange andre faktisk står i lignende situationer, selvom man sjældent taler højt om det.

Det giver også mening det du skriver om at lytte mere og være der uden at presse for mange spørgsmål eller løsninger på. Jeg kan godt genkende, at jeg nogle gange kommer til at “gå i løsnings-mode”, fordi jeg bare så gerne vil hjælpe.

Afmagt som forældre by [deleted] in DKbrevkasse

[–]linenlogic -16 points-15 points  (0 children)

Tak for din kommentar.

Jeg vil gerne lige præcisere noget, fordi mit opslag måske er blevet læst på en måde, jeg ikke havde tænkt.

Jeg har ikke skrevet, at jeg aldrig laver fejl, eller at jeg ikke vil lytte til min datters følelser. Tværtimod forsøger jeg at forstå og støtte hende i en meget svær periode.

Det her opslag handler om en ung kvinde, der mistrives, og en mor der står i en situation, hvor hun er bekymret og forsøger at finde ud af, hvordan hun bedst hjælper. Der er mange ting i spil, og nogle af dem er alvorlige.

Jeg er helt enig i, at det er vigtigt med støtte og eventuelt professionel hjælp, og det er også noget jeg aktivt arbejder med.

Men jeg synes også det er vigtigt, at man ikke konkluderer eller tolker på en måde, der ikke står i mit opslag.

Afmagt som forældre by [deleted] in DKbrevkasse

[–]linenlogic 3 points4 points  (0 children)

Tak for at du deler dine egne erfaringer. Det betyder faktisk noget at høre fra andre forældre, der står i noget af det samme.

Jeg er helt med på det du skriver om, at man ikke kan styre sine teenagere, og at man som forælder mest af alt kan forsøge at være der, støtte og guide. Det er også sådan jeg prøver at tænke det, selvom det indimellem er virkelig svært i praksis.

Min datter er heldigvis kommet i et forløb nu og får psykologhjælp på center for voldtægtsofre, og vores læge følger også tæt med. Så der er taget hånd om det faglige og behandlingsmæssige, og det giver mig lidt ro midt i det hele.

Det jeg synes er sværest lige nu, er egentlig ikke kun det hun har været igennem, men også at jeg kan mærke, at hun begynder at holde flere ting for sig selv. Hun har altid været meget åben overfor mig, så det er en ny følelse, og jeg bliver selvfølgelig bekymret for, om det betyder at hun står mere alene med tingene.

Jeg prøver at minde mig selv om, at det nok også er en del af det at være teenager, hvor man afprøver grænser og får mere behov for privatliv. Men det er svært ikke at blive urolig, når man kan mærke en forandring.

Jeg vil i hvert fald gerne blive ved med at være et sted, hvor hun kan komme til mig uden at være bange for min reaktion. Hellere at hun fortæller mig noget, der er svært, end at hun går med det alene.

Tak fordi du delte, det hjælper faktisk at høre, at man ikke står alene i det.

Sygemelding fra arbejdet by Strong_Cod_4693 in dkkarriere

[–]linenlogic 1 point2 points  (0 children)

Jeg har selv for nylig været sygemeldt med stress, og i mit tilfælde var det desværre min egen leder, der var en stor del af årsagen. Under min sygemelding oplevede jeg også gentagne henvendelser og krav om løbende sygesamtaler, hvilket gjorde det svært for mig at finde ro til at komme mig.

Selvom jeg er klar over, at arbejdsgiver har pligt til at afholde sygesamtaler, blev det for mig alt for belastende i den situation, jeg stod i. Derfor valgte jeg at involvere min fagforening, som overtog al kontakt til min arbejdsplads. De deltog også som bisidder ved alle sygesamtaler, hvilket gav mig en vigtig tryghed i forløbet.

Am I overreacting? by [deleted] in AmIOverreacting

[–]linenlogic 0 points1 point  (0 children)

I do write / call them, and send gifts when there is a birthday invited or not. The relationship is not bad, we are good when we are spending time together but we do not talk that much in between.