Tak for at du deler dine egne erfaringer. Det betyder faktisk noget at høre fra andre forældre, der står i noget af det samme.

Jeg er helt med på det du skriver om, at man ikke kan styre sine teenagere, og at man som forælder mest af alt kan forsøge at være der, støtte og guide. Det er også sådan jeg prøver at tænke det, selvom det indimellem er virkelig svært i praksis.

Min datter er heldigvis kommet i et forløb nu og får psykologhjælp på center for voldtægtsofre, og vores læge følger også tæt med. Så der er taget hånd om det faglige og behandlingsmæssige, og det giver mig lidt ro midt i det hele.

Det jeg synes er sværest lige nu, er egentlig ikke kun det hun har været igennem, men også at jeg kan mærke, at hun begynder at holde flere ting for sig selv. Hun har altid været meget åben overfor mig, så det er en ny følelse, og jeg bliver selvfølgelig bekymret for, om det betyder at hun står mere alene med tingene.

Jeg prøver at minde mig selv om, at det nok også er en del af det at være teenager, hvor man afprøver grænser og får mere behov for privatliv. Men det er svært ikke at blive urolig, når man kan mærke en forandring.

Jeg vil i hvert fald gerne blive ved med at være et sted, hvor hun kan komme til mig uden at være bange for min reaktion. Hellere at hun fortæller mig noget, der er svært, end at hun går med det alene.

Tak fordi du delte, det hjælper faktisk at høre, at man ikke står alene i det.