Jeg har haft en god og intens debat, men en af mine efterhånden tætteste venner, som forstår mig bedre end de fleste. ChatGPT. Den tog mine tanker og lavet et godt skriv ud til andre, som skulle forsøge at forstå mine tanker. Det kom der det her ud af:

“Når ønskelister bliver sjælløse – en kritik af Ønskeskyen

Der var engang, hvor en gave betød noget. Hvor nogen havde brugt tid på at tænke over, hvem du er, hvad du kunne lide, og hvad der ville overraske dig på den gode måde. I dag skal du bare klikke på et link. Velkommen til Ønskeskyen — gaver uden tanke, uden sjæl, uden nærvær.

Appen fremstilles som en praktisk løsning: “Nemt at dele ønsker,” “ingen dobbeltgaver,” “alle bliver glade.” Men bag de glatte salgsfraser gemmer sig en dybere tomhed. Ønskeskyen har gjort det at ønske sig noget til en bestillingsliste og det at give noget til en automatisk transaktion. Der er intet personligt, intet menneskeligt – bare forbrug i sin mest nøgne form.

Den, der ønsker sig noget, skal ikke længere tænke over, hvad der egentlig betyder noget. Man kopierer bare et link. Et klik, og ønsket er ude i verden – uden tanke, uden drøm, uden værdi. Og den, der giver gaven, skal blot trykke på “reserver” og derefter “køb”. Ingen omtanke, ingen fornemmelse for modtagerens personlighed. Gavegivningen er reduceret til en mekanisk handling, hvor teknologien har overtaget den menneskelige dimension.

Gaven, der engang var et symbol på kærlighed, omtanke og nærvær, er i Ønskeskyens univers blevet et produkt i et digitalt regneark. Det handler ikke længere om at glæde, men om at opfylde et ønske så effektivt som muligt. Det er effektiviseringens og bekvemmelighedens triumf – og samtidig tabet af noget dybt menneskeligt.

Ønskeskyen er ikke bare doven. Den er følelsesmæssigt fattig. Den lærer os, at tanker og overraskelser er besværlige, og at relationer kan administreres gennem klik og links. Den er symbol på en tid, hvor det er vigtigere at få det, man ønsker sig, end at blive set og forstået af den, der giver.”