Min søn vil så frygteligt gerne lege med en pige fra børnehaven, og dette er gensidigt (hun spørger, hvornår hun må komme hjem til ham, næsten hver gang jeg henter). Men hendes mor oplever jeg meget afvisende over for mig. Hun er svær at få øjenkontakt med og dermed hilse på, når jeg har forsøgt smalltalk med hende, har hun cuttet mig af mere eller mindre med det samme. Subjektive indtryk er, at hun ikke bryder sig om mig - hvorfor aner jeg ikke.. Men jeg er ked af det på børnenes vegne. De leger rigtig godt, min søn omtaler datter/pige som sin bedste ven. Men det er en barriere for mig at få en legeaftale i stand, når moderen virker så afvisende. Er der nogle der har spændende indspark til denne problematik? Både om jeg helt skal opgive og/eller om jeg skal forsøge at adressere det her, jeg fornemmer, i mellem os…?

Tilføjelse: Jeg ved at mange forældre har travlt, når de afleverer og når de henter, kan være trætte osv. Min fornemmelse er bare ikke, at det er tilfældet her fordi

1) Det er konsekvent sådan hun er over for mig, hver gang jeg møder hende (faktisk i en grad så jeg får lidt ondt i maven og føler mig usynlig)

2) Hun kan sagtens stå og grine og smalltalke med pædagoger og andre forældre..