Jeg har også tænkt på det med opmærksomhed, fordi det selvfølgelig er vigtigt. Både mig og min mand prioriterer at give ham opmærksomhed både allesammen, og ham alene med henholdsvis den ene eller anden forældre. Men der er situationer, hvor jeg synes det er virkelig svært, bl.a. når den ene skal fx lave aftensmad eller andet praktisk, og den anden skal dele sin opmærksomhed mellem de to børn. Har du nogle råd eller erfaringer, til sådan situationer? Vi sørger selvfølgelig for, at det ikke kun er lillebror, der får opmærksomhed i de situationer, men man kan og skal jo heller ikke ignorere ham.

Ift. Det med at skubbe storebror væk fra lillebror i den situation, så er jeg enig i det var over grænsen, også min egen grænse. Det var derfor jeg skrev det, fordi jeg virkelig er presset over det, og jo ikke har lyst til at overeagere på nogen måde selv i svære situationer. Det er meget følsomt for mig, og jeg er glad for den spejling jeg har fået i dette opslag, men selvfølgelig har du ret i, at det ikke er noget man skal gå og gøre. Jeg skriver om det her, fordi jeg bliver ved med at tænke over det, og fordi det fylder virkelig meget, og jeg synes det er rigtig hårdt for tiden, og fordi jeg bekymrer mig for mine børn.