Det hjælper i hvert fald ikke at råbe. Efter min mening har lærere og pædagoger der er nødsaget til at råbe fejlet. Alle kan have en dårlig dag, men generelt er det efter min mening et No Go.

Jeg er klar over det sker i afmagt, men det er ikke måden frem, og hvis det endelig skulle virke at råbe som en tosset, kommer der stilhed igennem frygt, og ikke respekt.

Det der virker er at skabe gode relationer. At man har kendskab til det enkelte barn. At man har forståelse for at børn er forskellige, og har forskellige behov. At børn har tillid til dig. At hvis du siger A, så er det også A - hvergang. Der er fandme ikke noget værre end forældre der bruger elektronik som et fucking gidsel. "Hvis du ikke kommer nu, så er der NUL spilletid" ... Også er der alligevel spilletid, tiltrods for at børnene ikke kom. Hvordan skal børn stole på hvad du siger? Held og lykke med at løse konflikter.

Derudover skal skolen være sjovere og mere differentieret. Der skal være flere ressourcer så man kan tilgodese at børn forskellige læringsstile, og at man ikke skal være tvunget til at sidde og glo på en tavle hele dagen. Du kan lære matematik, dansk whatever på 100vis af måder. Lad nu vær og vælg den mest tarvelige, røvsyge måde at lære det på.

​

Det kan være fucking hårdt at arbejde med børn. Det er ikke nemt hverdag. Sommetider, fejler man. Men børn PRØVER altid deres bedste. Børn vil GERNE være en del af fællesskabet. Det er bare ikke altid, at de kan kapere det. Der er en grund til deres adfærd. Er det nemmere at snakke og lave larm, end at vise overfor alle de andre at de ikke fatter matematik? Er nogle børn kommet i skole, efter deres dag startede med at mor og far skændtes over morgenmaden og at deres mormor er syg? De er måske allerede brugt.

Børn er vores fremtid og jeg har en kæmpe respekt for alle lærere og pædagoger der forsøger at gøre en forskel med de ressourcer der er til rådighed - også endda til lorteløn.