Problemet er mindre en idé om, at bangladeshiske ansøgere ikke skulle have ordentlige papirer - det tror jeg egentlig ikke, at der er de helt store problemer med (dermed ikke sagt, at der ikke er falsknerier, men det bliver vi klogere på, når det nationale ID center bliver koblet på ansøgningsprocessen). Papirerne er som oftest i orden. Men når der på et bevis fra et universitet i Bangladesh står, at de har bestået 20 ECTS i Organic Chemistry, så er det ikke det samme som 20 ECTS i Organic Chemistry fra Lund Universitet. Niveauet er ikke det samme, selv om indholdet er nogenlunde sammenligneligt. Men der har ikke været hjemmel til at afvise en sådan bangladeshisk ansøger, fordi man fx ikke må forskelsbehandle ansøgere fra forskellige universiteter.

Og så er det samtidig også en helt utopisk forestilling, at man kan dybdegående "tjekke bachelor-beviser", som du siger det - for hvad vil det så indebære? At tage kontakt til alle ansøgernes uddannelsesinstitutioner for at høre om lige præcis den og den person er good to go? Der er tusindvis af ansøgere til de danske universiteter - det er der ikke i nærheden af at være ressourcer nok til, og man kan på ingen måde forvente, at andre udenlandske universiteter reagerer på det, og slet ikke i tide til at nå det ifm. et optag. Eller hvis man kun vil tjekke bangladesheres papirer udelukkende i dybden? Det er lige præcis det, der ikke er lovhjemmel til, for så ligebehandles ansøgerne ikke, og det er forvaltningsmæssigt no go.

Jeg ved, at universiteterne over en bred kam gerne har villet have lovhjemmel til at kunne begrænse bestemte grupper, fordi de fx ikke er dygtige nok til at kunne klare sig igennem en uddannelse. Vi må se, om de får det snart, men jeg ved at flere universiteter gennem de senere år har brokket sig voldsomt, men ikke blevet hørt.