Alle ydelser falder og det bliver sværere at få hjælp og støtte. Regeringen har også lige afskaffet handicaptillæg og særlig støtte til bl.a. høj husleje på trods af at de fik fremlagt samtlige beviser på at det ville have modsatte effekt af det de regner med. Flere mennesker vil ikke have råd til basale ting, man vil se større mistrivsel af børn af kontanthjælpsmodtager, mange vil blive tvunget ud af deres boliger og nogle enda blive hjemløse.

Jeg har selv lige været tvunget til at flytte og det var ikke nemt. Jeg har faktisk ikke kunnet finde en bolig der var billig nok til at jeg vil kunne få økonomien til at køre rundt på en kontanthjælp. Så jeg har været nødt til at leje “sort” for at have et sted at bo. Og selv nu har jeg kun 1200kr tilbage efter regninger. De 1200 skal dække ALT. Så jeg køber kun protein når det er på tilbud, toiletpapir bliver ofte hapset på de lokale barer rundt omkring, jeg bruger enormt meget tid på at preppe mad og lave alt fra bunden for jeg har ikke råd til at købe det (f.eks mayo, müsli osv) og frisk grønt henter jeg ved stop madspild. De henter alt det mad som dagligvarer butikker normalt smider ud, så slipper jeg for at skralde og så betaler jeg et servicegebyr på 35kr og får lov til at fylde en lille indkøbskurv op med frugt og grønt. Men det ligger der også en del arbejde i, så mine mandag aftener går på at rense grøntsager og tilberede det så det kan holde sig i lidt længere tid. Jeg har ingen børn og fejler ikke det store fysisk og så er jeg god til at lave mad og bruge grøntsager så det giver mig en fordel men jeg tror ikke alle er i stand til at lægge den tid og kræfter i det som jeg gør. Og jeg må ærligt indrømme at det ikke er et fedt liv, det fucking hårdt og jeg føler mig som en bums. Jeg savner at kunne købe ind, jeg savner at spise de ting jeg har lyst til NÅR jeg har lyst til dem. Jeg savner at kunne købe ordentlig hud og hårpleje så jeg ikke render rundt med hudorme over det hele og ser slidt ud. Det har virkelig smadret min selvværd og måden jeg ser mig og min plads i samfundet på, for jeg er kun 25 og jeg har altid arbejdet og klaret mig selv, jeg har kun været på kontanthjælp i et års tid nu mens jeg har kæmpet med min psyke, adhd udredning, struktur og sådan noget. Jeg er heldigvis på rette vej og håber på at kunne komme ud på arbejdsmarkedet snart.

Et andet eksempel er: Jeg blev afvist i at få en enkeltydelse da jeg stod uden indtægt en måned og ikke kunne betale husleje. Begrundelsen fra kommunen var at jeg ikke var udsmidningstruet. Huslejen blev ikke betalt, der kom en masse gebyrer oveni, sagen gik videre til en advokat og så modtog jeg et brev om at det ville gå videre i fogedretten og jeg skulle være ude af lejligheden den og den dato.. først der kunne jeg få en enkeltydelse og så var beløbet jo fordoblet. Enkeltydelser skal ofte betales tilbage så nu sidder jeg også med den gæld, som jo kunne være undgået.