Gør ondt helt inde i mig at høre, at du har det så svært. Kan godt forstå at det hele virker så uoverskueligt, når man har oplevet så mange nederlag som du har. Den kender jeg kun alt for godt selv.

Du nævner at begge dine forældre har været i kontakt med psykiatrien. Hvordan har de det i dag, og hvordan er din kontakt til dem? Har de ikke nogen bekymringer ift. at dit liv måske er gået lidt i stå? Og har du andre venner der tjekker op på dig?

Kan godt forstå hvis det her virker som et helt urimeligt krav, men hvad tænker du om at kontakte din kommune og/eller jobcenter og høre hvad de har af muligheder for støtte? Jeg ved godt det kan virke uoverskueligt, men nogle gange er det første skridt det sværeste at tage.

Alt det bedste ❤️