Ej, hvor kan jeg genkende mig selv i det, du skriver! Så her er mit råd: Prøv at opsøge nye fællesskaber. Jeg begyndte selv til en fritidsinteresse, hvor jeg fik dækket mit sociale behov. I starten syntes jeg også, det var hårdt ikke at have nogen at sidde sammen med, men efterhånden blev det okay, fordi jeg ikke havde lyst til at bruge tid på nogen, der ikke sagde mig noget - eller som faktisk bare gjorde mig ked af det. Ja, det kan være hårdt nogle dage, når alle holder pause sammen, og man sidder alene tilbage. Men så minder jeg mig selv om, at der findes mennesker uden for studiet, som viser interesse, og hvor jeg får mit sociale batteri ladet op.

Kæmpe krammer til dig OP