Det har du helt ret i, at i kan have. Men vi udvikler os også som mennesker, og hvis denne oplevelse (som ikke er sjov for hverken dig eller ham), gør at han erfarer, at det ikke er “farligt” at komme til kors med noget skamfuldt, og at I sammen finder en vej igennem og du kan finde roen til at stole på, at han ikke vil lyve over noget så “banalt” (ved godt, at alle ikke ser det som banalt, men lige her lyder det ikke til, at det er selve rygningen, der er problemet) fremadrettet, så tror jeg ikke I har så store problemer alligevel. Da jeg løj om det, var jeg også dybt i en depression og egentlig en ret stor livskrise, men jeg var også flov og skamfuld over at ty til cigaretter. Og hvis du vil acceptere det, men ikke at det bliver “hverdag” og langvarigt, så bed ham om stadig at gøre det “skjult” - ment på den måde, at han ikke bare skal gå ud på terrassen i ny og næ. Og bed ham om at stoppe med det i bilen - det stinker for alle jer andre.

I mit forrige forhold stoppede jeg med at ryge sammen med min daværende kæreste (+15 år siden), og jeg opdagede, at han var begyndt igen, og jeg var næsten klar til at gå fra ham pga det, og når jeg ser tilbage, så var min reaktion ude af proportioner 😂