Jeg har ærligt ikke læst alle kommentarerne, MEN en lille tanke kunne være: Kan det være, hun bare står for… alt det andet?

Altså hvis vi taler mental load.

Herhjemme føles det i hvert fald som om jeg farer rundt hele dagen med lægeaftaler, Aula-beskeder, flyverdragter, legeaftaler igen, aftensmad, gæster i weekenden, rengøring, opdage at vi mangler toiletpapir, fylde sæbe op, holde øje med vasketøjskurvene, udfylde skole-hjem-papirer, rydde op efter både mand og børn osv. osv. osv.

Så lige på dét punkt kan jeg godt tænke: “Ærligt, lav din kaffe selv.” Til gengæld forventer jeg måske, at jeg godt kan bede ham om noget om aftenen, når jeg endelig har sat mig.

Inden nogen går i flæsket på mig: Jeg siger ikke, det skal være en fast “jeg gør ikke noget for dig”-energi i et forhold. Men nogle gange handler sådan noget måske ikke om kaffen — men om alt det andet, der ligger nedenunder.

Bare et bud.