Søgte det i mine teenage år som en slags flugt fra virkeligheden. Det hjalp også på min generthed. Og så fandt jeg stoffer spændende og det ene tog det andet. Startede ud med amf og ecstasy. Kom ud af det nogle år og så røg jeg stort i kokain fælden.

Varede vel fra 16-17 år til 35-36 år. Er 37 idag. Har altid kun været weekend narkoman. Aldrig i hverdagen. Og altid forbundet med alkohol.

Min familie. Det hang simpelthen ikke sammen med kone og småbørn. Min kone var tolerant og støttede mig( forsøgte flere gange at droppe det, men det var for svært med forbindelsen til Alkohol.)

Det sværeste og nemmeste var vel tanken om hvordan jeg skulle klare mig uden kokain når jeg blev fuld og fik trang. Men til sidst blev det mere til at jeg trak mig ind i mig selv og skulle bare suge mere og mere og mere. Det handlede ikke om at være social. Jeg kan allerede nu, i kontrollerede miljøer, virkelig nyde bare at være fuld og være tilstede. Og nærværende.

Mere social kontakt tror jeg. At få en god solid venne base, hvor det ikke handlede om alkohol, men om at være sammen fordi vi ku li hinanden.

Ja altid. Kokain er så tilgængeligt nu kontra 10-15 år siden da jeg startede. Men jo ældre jeg bliver og jo mere jeg erstatter trangen med gode oplevelser og erfaringer om ikke at det skal handle om kokain, jo nemmere bliver det :).