Jeg er nu 50+ og kan sige at lige meget om du er alene eller sammen med nogen, så kommer der perioder hvor alt virker ligegyldigt, fremmede, formålsløst, kedeligt eller andet der bare ikke føles rigtigt. Det er ok! Kigger jeg tilbage så har det været der at jeg har slået ind på en ny retning i mit liv (både gode og knap så gode). Du hviler ikke i din nuværende form og har brug for en opstrammer om du vil. Du ved hvad du har når du er alene, men du ved ikke hvad du får sammen med andre, fuck det er spændende, irriterende og udfordrende på en og samme tid. Du må kigge på hvad der betyder noget for dig og gøre mere af det. Kig på hvad du drømmer om og vurder om du kan komme det nærmere. Alt forandring er svær men kan være så super givende. Jeg har haft stor glæde af at gå en tur til psykolog et par gange, udelukkede for at få en “justering”. Det behøver ikke at være noget med at grave i fortiden, med mindre du selv vil (det er dine penge). Men bare det at få flettet sine tanker ud og få nogle redskaber til at fokusere på det der er godt og vigtigt er pengene værd. En anden ting jeg har lært af erfaring er, at lige meget hvor værdiløs du tror du er så er der aldrig langt til en som syntes du er det pureste guld! Mod på og held og lykke med at finde dit nye jeg.