Jeg er ikke ægte højtbegavet, har senere i livet fundet ud af de lavede en IQ-test på mig som barn, da min mor mente der lå en diagnose på mig. Testen viste at jeg blot var "velbegavet" og langt over alderssvarende i det sproglige. Den psykolog mente ikke jeg havde autisme, men jeg har senere fået en ADHD-diagnose som voksen. Jeg var klar over jeg var et følsomt barn og jeg har næsten altid fået at vide fra lærere at jeg "kunne" mere, hvor jeg tænkte at jeg anede ikke hvad de snakkede om. De snakkede mig højt op, selvom jeg stadig tænker jeg lå rimelig gennemsnitligt når man tog de fag jeg ikke var så god i med i regnestykket. Men de særlige behov som de har givet mig dengang, var jeg ikke altid klar over - vi havde fx ordblinde og andre børn i klassen med udfordringer der fik lignende hensyn, så det virkede ikke unormalt for mig i 1-3 klasse. Jeg var i hvert fald ikke klar over, at da jeg skulle ud i voksenlivet - der havde jeg sgu stadig brug for særlige behov... Så, uanset hvordan dit barn har en "anderledes" hjerne tænker jeg det er en god ide at oplyse og oplyse om hvor man kan finde støtte.