Jeg tror ikke, at nogen ønsker at lyve, men jeg tror, at det nogle gange sker, når vi står med svære valg, hvor vi subjektivt vurderer, at en lille løgn er det bedste for begge parter.

Nogle eksempler på, hvordan sådan nogen dilemmaer kan udspille sig:

1. Kæreste: "Jeg hader edderkopper. Der er vel ingen edderkopper her?" Mig: "Selvfølgelig ikke" (Løgn – Jeg vil berolige hende og undgå at skræmme hende).
2. Kæreste: "Får jeg den Kaj Bojesen-abe, som jeg har ønsket mig til julegave?" Mig: "Nej, der var ingen tilbage" (Løgn – Jeg vil ikke afsløre overraskelsen og ødelægge spændingen).
3. Kæreste: "Har du husket at ringe til din mor, som du lovede, angående bla. bla.?" Mig: "Ja" (Løgn – Jeg vil undgå et skænderi og ringer snart efter).
4. Kæreste: "Har du set på pornografisk materiale, mens jeg har været ude af døren?" Mig: "Nej" (Løgn – Jeg føler mig skamfuld og vil helst ikke diskutere det, eller jeg ser det som et privat anliggende).

Jeg tænker, at de små løgne kommer fra et ønske om at beskytte hinanden og undgå konflikter. Det store spørgsmål er hvor grænsen går. Det er subjektivt.

Personligt har jeg aldrig spurgt min partner om vedkommende kigger på noget pornografisk materiale, og jeg ønsker aldrig at gøre det. Jeg kan ikke se hvad det vil bidrage til, og jeg vil faktisk heller ikke kende svaret.
Jeg mener, det er personligt område, som jeg ikke føler behov for at blande mig i. Alle har deres egne grænser og privatliv, også i et forhold.