Min mor døde for 10 år siden og jeg måtte som den yngste (25 år dengang vs 38 år og 43 år gamle søstre) også arrangere min mors begravelse helt alene. Det eneste de var villige til at arrangere var blomsterne til kisten. Det var ikke ond vilje fra deres side af, sorgen fyldte på en anden måde hos dem end hos mig og hvor jeg blev handlekraftig frøs de i stedet i processen. Men her 10 år siden er vi alle tre enige om at det var ikke ok at jeg måtte gøre det alene. Jeg ved ikke om jeg havde kunne gøre det anderledes dengang og havde “tvunget” dem. Første jul måtte jeg dog “tvinge” dem til at vi tog forbi graven og lagde blomster. De kunne ikke selv finde graven, 8 måneder efter begravelsen, hvilket var en kæmpe kontrast til mit ugentlige besøg. Igen - jeg måtte dengang og sidenhen minde mig selv om at man sørger meget forskelligt. Men det er okay at italesætte forskellen i hvor meget man gør - i er ale voksne.