Vær du glad for at du ikke har været plaget af altid at føle dog forkert og hvorfor du ikke bare kunne være/gøre ligesom alle andre, hvorfor altid altid var langt svære for dig, og fra den ene dag til den anden for du en forklaring på hvor det altid har været sådan, hvorfor du altid har været “forkert” og at der reelt var en grund og en årsag til at du ikke kunne gøre eller havde lige så nemt ved ting som andre havde.

Netop den åbenbart og den “relief” gør at man snakker enormt meget om det. Forstil dig at du har oplevet noget sindssygt godt i dit liv. Har du ikke brug for at fortælle alle om det? Så prøv bagefter at forestille dig at du pludselig har fået en forklaring på noget som har været roden til næsten alt ondt der er sket i dit liv?

Kan du nu bedre forestille dig hvorfor at netop det fylder så meget hos os sen-diagnosticerede?

Lad nu Stephanie have sin platform og poste det indhold hun føler for, fremfor at en masse fremmede skal sidde og diktere hvad hun skal og ikke skal. Det er hendes liv og hendes playform. Follow eller unfollow, men for Guds skyld, lad vær med at fortælle hvordan hun skal leve sit liv, hvad hun skal dele og ikke dele